Brudte løfter er ikke velkomment i de politiske kredse, og da slet ikke i de britiske, når man uger forinden havde lovet, at i marts måned næste år 2019 ville britiske fiskere igen være herre i eget hus, mht. kvoter og fisk. Men sådan skulle det ikke gå.
Forleden underskrev den britiske Brexit-forhandler David Davis og EU´s forhandler Michel Barnier en overgangsaftale, som i følge barnier, fortsat giver briterne mulighed for at blive »hørt« om tildelingen af fiskekvoter og dermed adgang til farvande i overgangsperioden, der løber indtil den 31. december 2020.
Flere fiske-organisationer raser over denne beslutning og aftale, der i deres øjne i den grad falder de britiske fiskere i ryggen og ligeledes igen trodser løfter, og igen overlader dem til den fælles EU-fiskeripolitik, som egentlig var den direkte årsag til, at fiskerne i første omgang ønskede at forlade EU samarbejdet. Måske bedst formuleret af et organisationsmedlem, »Vi ønskede hurtigst muligt at forlade EU og dens fælles fiskeripolitik, men regeringen præsterede sekunder efter, at aflevere både briternes suverænitet over kvotefisk, men også råderet over egne territorialfarvande.«
Engelske fiskere er ifølge den britiske organisationsmedlem nu fuldstændig underlagt EU´s gøren og laden i yderligere næsten tre år, og uden mulighed for egen indflydelse, som man dog havde op til afstemningen og beslutningen om Brexit. »Vi er værre stillet nu end tidligere.«
Bekymringen blandt fiskerne er åbenlys, for hvis regeringen mener at have præsteret med denne overgangsordning, hvordan kan fiskerne så være sikre på, at regeringen ikke vil gøre det samme igen, når det kommer til den endelige og definitive slutaftale. Kan man overhovedet vide sig sikker på, at briternes adgang til eget fiskevand og kvotefisk ikke igen bliver handlet bort for andre handelsadgange til det europæiske marked. En bekymring som regeringspartiet, åbenbart endnu ikke har været i stand til at forklare sig ud af.