I det lille skånske fiskerleje Skillinge, lidt nordøst for Ystad i det sydlige Sverige, har fiskeskipper Björn Ulups med sit garnfartøj »Isabella« også travlt med at holde sælerne på afstand fra både garn og fangster.
Med en afstand på kun en 15 til 20 sømil Nordvest for Hammerodde på Bornholm, er humøret også på nulpunktet her, efter to svenske fiskere endnu engang vender hjem fra et resultatetløst fiskeri i Østersøen. Fuldstændigt, som også danske fiskere oplever det, gang på gang at vende tomhændet og økonomisk trængte hjem fra deres fisketure omkring Bornholm.
Det umulige fiskeri
Den svenske fisker Björn og en kollega havde torsdag aften sat sine torske-kroge lige udenfor Skillinge i Skåne. Et fiskeri der som det danske helt er i tråd med et bæredygtigt og meget miljøvenligt samt skånsomt fiskeri, som både biologer og politikere sætter meget højt og som de vil gå langt for at bevare.
Fredag morgen ville fiskerne så hive krogene igen. Trods et pænt fiskeri for engangs skyld, varer glæden kun kort for de svenske fiskere, for hele fangsten bestod af usælgelige og værdiløse fisk, som var totalt sønderflænset og skambidt til ukendelighed af sælerne. Hele fangsten var ødelagt og økonomisk kan man næste ikke komme nærmere et kollaps i dette fiskeri. 8.000 Skr. kostede det i tabt og mistet omsætning og hvor der udelukkende var driftudgifter til brændstof og vedligeholdelse tilbage. På den baggrund syntes dette fiskeri, med de mange sæler om sig i Østersøen, nærmest at have overlevet sig selv, med færre og færre fangster og stadigt større skader forvoldt af sælerne.
Overfor FiskerForum.dk, fortæller Björn Ulups (50 år), at problemet med sælerne egentlig har været der siden 2013, men trods adskillige råb om hjælp og advarsler fra fiskerne side omkring problemet med ødelagte garn og redskaber, samt store tab af fisk, har ingen myndigheder reageret med de fornødne midler. Tilbage sidder blot en håndfuld fuldtidsfiskere og det er kun et spørgsmål om tid, inden de sidste også her må lukke og slukke samt finde andet erhverv.
Der syntes at være en udbredt berøringsangst overfor emnet sæler.
Selvom Svenske Myndigheder, med en reguleringsplan der opererer med nedskydning af små 1000 sæler om året, som efter fiskernes bedste mening er, at regne som »en skrædder i helvede«. Syntes det at være en regulering, der istedet har skudt problematikken til hjørnespark og gemt det lidt væk i en plan, der helt klar ikke virker.
Björn Ulups henviser istedet til en svensk undersøgelse, der opererer med langt højere regulerings-tal, nemlig på mellem 10.000 og 15.000 sæler om året alene i Sverige, hvis bestanden skal holdes blot nogenlunde som Status Quo.
Konsekvens af sælernes hærgen
Fiskeren fra Skåne, har pga. de nedslående fangstresultater med garn- og krogfiskeriet, nu købt den mindre kysttrawler »Melina« i Simrishamn i stedet. Så han fremover kan komme længere ud fra kysten end 30 sømil, hvor han håber at være heldig ikke at støde på så mange sæler. En løsning som den 50 årige fisker fra Ystad, desværre har været nødt til at tage. Hvis han skal kunne overleve i erhvervet til han skal pensioneres. Det regner han ikke selv med at nå, for sælerne har ført et langt større problem med sig, end folk umiddelbart er klar over.
Spredning af sæl-orm til andre fiske-arter
For år tilbage kunne de svenske fiskere finde få orme-inficerede fisk og udelukkende torsk, hvor leveren havde orm. Dette tal er nu steget eksplosivt de seneste år. Nu er det ikke kun torsk, men også i større og mindre grad, rødspætter og pighvar der nu også er inficerede med orm. Orm som sælerne har bragt til området da de koloniserede hele sydsverige.
For en halv snes år siden, fandt man ingen orm i fiskene. Men med det stadigt stigende antal sæler der nu findes, er antallet af orme-inficerede fisk også steget eksplosivt. Fra nogle få fisk dengang, til i dag at omfatte næsten alle fisk. Hvor fisk fanget tættere på kysten har betydeligt flere orm end fisk fanget længere ud.
Noget forskerne ikke helt har forstået, for de store sæl-kolonier i den Botniske Bugt, i Nordsverige, har ikke den samme problematik med orm, som Sydsverige nu slås med. Det er som om jo længere mod syd, til varmere og mere saltholdigt vand, desto mere eksploderer antallet af sælorm og forpester stadigt større områder i Østersøen. Værst ser det ud helt inde ved kysten, hvor problemerne er størst.
Netop dette gør, at de små kystbåde der med garn og kroge tidligere havde et fornuftigt fiskeri langs kysterne, nu ikke eksisterer længere. Fiskerne er tvunget længere og længere ud fra kysten, for med blot lidt held, at kunne fange nogle få fisk, som ikke er inficerede alt for meget med orm.
Et skånsomt og bæredygtigt fiskeri er ved at forsvinde, ikke kun i Sverige men også i Danmark. Hvis ikke problemet skal brede sig til Tyskland også, bør svenske og danske myndigheder tage deres ansvar alvorligt. En gennemgribende regulering syntes at være det eneste løsning på problemet.
En fredning af sælerne, mangler også en øvre grænse for hvor mange sæler naturen kan bære og holde til. For fortsætter udviklingen, ender det galt. Et helt erhverv af kystfiskere i både de indre svenske og danske farvande er i fare for at forsvinde. Fisker Björn Ulups sidder i dag tilbage, som én af få fiskere, i en uddøende race og erhverv, der når det først er dømt ude, ikke sådan lige lader sig genetablere igen.
FiskerForum.dk
