Danmarks Fiskeriforening PO´s chefbiolog Michael Andersen, har fundet den kritiske røst frem, efter de seneste kvote anbefalinger fra EU-Kommissionen til Ministerrådet, igen har tilsidesat de biologiske kvoteråd fra ICES (Det internationale Havforskningsråd).
Til FiskeriTidende siger foreningens chefbiolog, »det ser ud til, at der er en tendens til, at man ikke følger ICES´s anbefalinger, når EU-Kommissionen bringer sine anbefalinger videre til ministerrådet. Det gælder både for kvoteoplægget for Østersøen og Nordsøen samt for Skagerrak og Kattegat.
Der er ingen forklaring på hvorfor ICES´s råd tilsidesættes, hvilket undre Michael Andersen, eftersom Kommissionens kvoteråd ofte er mindre end det der foreslås fra ICES´s side. Til FiskeriTidende frembringer chefbiologen flere eksempler på ændringer uden bevæggrunde. Som eksempelvis ICES´s råd om at øge kvoten på torsk med 20 procent i Kattegat, som i Kommissionens udlægning bliver til en roll-over istedet. Det samme er sket for jomfruhummer i Kattegat og Skagerrak, hvor Kommissionen igen har sat en lavere kvote end ICES anbefaler, fuldstændigt som man tidligere på året oplevede med kvoterådene for Østersøen.
Michael Andersens helt egen personlig »anbefaling« til EU-Kommissionen er at man begynder at se muligheder istedet for begrænsninger i fiskeriet og Fiskeriforeningens chefbiolog understreger endvidere, at man i EU-Kommissionens anbefalinger ikke kan undskylde sig med noget forsigtighedsprincip. De bør komme med en fornuftig forklaring på deres handlemåde istedet.