Af redaktionen FiskerForum.dk
I debatten om dansk landbrug og fiskeri hører man ofte dette argument: »Danmark producerer langt flere fødevarer, end danskerne selv kan spise. Derfor er der heller ingen grund til at producere så meget.«.«
Det gælder landbruget, og samme argument bliver brugt om fiskeriet: Hvorfor skal danske fiskere fange fisk og skaldyr, som bagefter bliver eksporteret til eksempelvis Frankrig, Italien eller Spanien?
Men prøv at anvende præcis samme argument på resten af dansk erhvervsliv. Så bliver konklusionen pludselig en ganske anden.
- For danskerne har heller ikke brug for al den medicin, Novo Nordisk producerer.
- Vi har ikke selv brug for alle de pumper, Grundfos fremstiller.
- Vi har ikke brug for alle Danfoss’ komponenter.
- Vi kan ikke selv drikke alt det øl, Carlsberg producerer.
- Og seks millioner danskere har bestemt ikke brug for en af verdens største containerflåder.
Hvis produktion først bliver »unødvendig«, når produktet ikke skal bruges af en dansk forbruger, må princippet gælde for alle.
Så lad os prøve at tage argumentet alvorligt
Skal Novo så kun producere medicin til danskerne?
Novo Nordisk havde i 2025 en global omsætning på omkring 309 mia. kr. Men det virkelig interessante tal er, at 99,1 procent af Novo Nordisks omsætning blev realiseret uden for Danmark. Kun omkring 0,9 procent kom altså fra Danmark. Hvis princippet er, at Danmark primært skal producere til sit eget behov, kunne man derfor spørge:
Hvorfor producerer Novo overhovedet de resterende 99 procent?
Svaret er selvfølgelig indlysende. Fordi resten af verden efterspørger produkterne og er villig til at betale for dem. Det skaber omsætning, overskud, investeringer, forskning, arbejdspladser, skatteindtægter og værditilvækst – også i Danmark.
Ingen ville seriøst argumentere for, at Novo skulle lukke størstedelen af sin danske produktion, fordi medicinen bliver brugt af amerikanere, tyskere eller japanere. Men hvorfor skulle selve princippet være anderledes, fordi eksportvaren er en fisk?
Og hvad med Mærsk?
Samme tankeeksperiment bliver næsten endnu tydeligere med søfarten. Dansk skibsfart eksporterede i 2025 for omkring 348 mia. kr. Det svarede til cirka 16 procent af Danmarks samlede eksport, og skibsfarten var dermed Danmarks største eksporterhverv.
En betydelig del af aktiviteten har meget lidt med danske forbrugeres direkte behov at gøre. Et Mærsk-skib kan transportere containere fra Kina til USA uden overhovedet at komme i nærheden af Danmark. Skal vi kalde den aktivitet unødvendig for Danmark? Selvfølgelig ikke.
Den producerer en ydelse, som udenlandske kunder ønsker at købe af en dansk virksomhed. Det er netop dét, eksport er.
Hvorfor bliver fisken så pludselig anderledes?
Forestil dig nu en dansk fisker, der lander jomfruhummer. En del bliver måske spist i Danmark, mens resten bliver solgt til restauranter og forbrugere i Sydeuropa, hvor betalingsvilligheden er større. Jomfruhummeren ender måske på en tallerken i Paris i stedet for København. Betyder det, at produktionen var unødvendig for Danmark? Nej.
Ikke mere end en Novo-medicin bliver økonomisk irrelevant for Danmark, fordi patienten befinder sig i New York. Eller en Grundfos-pumpe bliver værdiløs, fordi den installeres i Tyskland. Eller en containertransport bliver unødvendig, fordi den foregår mellem Shanghai og Los Angeles.
En fisk bliver ikke mindre værdifuld for dansk økonomi, fordi den spises i Frankrig frem for i Danmark. Det relevante spørgsmål er, hvor stor værdi produktionen skaber herhjemme – holdt op imod de omkostninger, den påfører samfund og miljø.
Her ligger den legitime kritik af landbrug og fiskeri
Det betyder på ingen måde, at enhver form for eksportproduktion automatisk er god. Tværtimod. Der kan være særdeles gode grunde til at begrænse en økonomisk aktivitet.
Det kan eksempelvis være:
- CO₂-udledning
- kvælstofudledning
- miljøbelastning
- arealforbrug
- biodiversitet
- påvirkning af havmiljøet
- påvirkning af fiskebestande
- offentlige subsidier
- eller overudnyttelse af en begrænset naturressource.
Det gælder fiskeriet og det gælder landbruget, og i princippet bør samme samfundsøkonomiske logik også gælde industrien, transportsektoren og / alle andre erhverv.
Hvis en bestemt aktivitet skaber 1 mia. kr. i dansk værditilvækst, men samtidig medfører dokumenterbare samfundsmæssige omkostninger på 2 mia. kr., har vi et stærkt argument for at reducere eller omlægge aktiviteten.
Men læg mærke til argumentet. Det er: »Produktionen koster samfundet mere, end den skaber.« Det er ikke: »Danskerne spiser ikke selv varen, og derfor behøver vi ikke producere den.« Det er to vidt forskellige argumenter. – Det første kan vi regne på og det andet er i virkeligheden et argument imod selve idéen om en eksportøkonomi.
Lad os derfor stille fiskeriet det hårde spørgsmål – men stille det samme spørgsmål til alle
I stedet for at spørge, hvor stor en del af fisken danskerne selv spiser, bør vi spørge:
-
Hvad får Danmark reelt ud af fiskeriet?
- Hvor stor dansk værditilvækst skaber fiskeriet?
- Hvor mange danske arbejdspladser og lønninger skabes direkte og indirekte?
- Hvor meget bidrager erhvervet med i skatter og afgifter?
- Hvor stor aktivitet skabes på de danske havne?
- Hvor meget aktivitet skabes hos værfter, maskinfabrikker, elektronikvirksomheder, vodbinderier, transportører og fiskeindustrien?
- Hvor stort er importindholdet – og hvor stor en del af værdien bliver dermed i Danmark?
- Hvilken værdi har fiskeriet for Danmarks forsyningssikkerhed og vores egen fødevareproduktion?
- Hvilken betydning har det, at Danmark selv har adgang til fisk og andre marine fødevarer, hvis internationale forsyningskæder bliver afbrudt af krig, geopolitisk uro eller andre kriser?
- Hvilken ernærings- og sundhedsmæssig værdi har adgangen til fisk som fødevare?
- Hvilken betydning har det for fødevaresikkerheden, at en del af fødevarerne kan fanges, landes, kontrolleres og forarbejdes i Danmark?
- Hvad er den strategiske værdi af at bevare danske fiskere, fartøjer, havne, fiskemodtagelser og forarbejdningskapacitet, så produktionen faktisk eksisterer den dag, Danmark får brug for den?
- Hvor meget brændstof anvendes?
- Hvilke subsidier og offentlige støtteordninger modtager erhvervet?
- Hvad er CO₂-belastningen?
- Og – helt afgørende – hvad er påvirkningen af fiskebestandene og havmiljøet?
Når alle disse poster ligger på bordet, kan vi begynde at diskutere, hvad fiskeriet reelt er værd for Danmark – Men så bør vi være konsekvente.
En milliard er ikke bare en milliard
En særlig interessant måde at gøre diskussionen konkret på ville være at stille fire eksportaktiviteter ved siden af hinanden:
- 1 mia. kr. eksport af fisk og skaldyr
- 1 mia. kr. eksport af landbrugsvarer
- 1 mia. kr. eksport af medicin
- 1 mia. kr. eksport af søtransport
På papiret står der 1 mia. kr. ud for dem alle. Men deres betydning for dansk økonomi kan være meget forskellig. Hvis en virksomhed eksempelvis eksporterer for 1 mia. kr., men bruger 700 mio. kr. på importerede råvarer og udenlandske underleverandører, er den danske værditilvækst naturligvis ikke 1 mia. kr.
Omvendt kan en eksportaktivitet med relativt beskedent importindhold skabe en stor dansk værditilvækst.
- Derfor bør vi undersøge: Hvor meget bliver tilbage i dansk økonomi af hver eksporteret milliard?
- Derefter kan vi gå videre og spørge: Hvor mange danske arbejdspladser skaber milliarden?
- Hvor meget løn?
- Hvor meget skat?
- Hvor meget import kræver produktionen?
- Hvor stor miljøbelastning medfører den?
- Hvor meget knap naturressource anvender den?
Først dér begynder sammenligningen mellem erhvervene at blive økonomisk interessant.
Novo illustrerer, hvor voldsomt eksportargumentet kan blive
Novo Nordisk er et godt eksempel, fordi tallene er så ekstreme. Virksomheden omsatte som nævnt for omkring 309 mia. kr. i 2025, og 99,1 procent af salget lå uden for Danmark. Novo havde samtidig et driftsoverskud på omkring 128 mia. kr.
Det fortæller noget vigtigt: Danmark kan skabe meget stor økonomisk værdi ved at producere noget, som danskerne selv kun bruger en ganske lille del af.
Det er ikke en fejl i økonomien – men hele pointen med international handel.
Vi specialiserer os blandt andet i de produkter og tjenester, vi er dygtige til at producere, og sælger dem til andre. Til gengæld køber vi noget af det, andre lande er bedre til at producere. Danmark behøver ikke dyrke sine egne bananer. Vi behøver ikke fremstille alle vores mobiltelefoner. Vi behøver ikke producere alle vores biler. Til gengæld behøver tyskerne heller ikke selv producere alle deres pumper, amerikanerne al deres medicin eller franskmændene fange alle deres fisk.
Eksport betaler i sidste ende for importen
Det er den anden halvdel af regnestykket, som ofte forsvinder. Danmark ønsker at importere enorme mængder varer og tjenester.
Vi vil gerne have biler. computere, telefoner, kaffe, frugt, tøj, energi og råstoffer, maskiner og komponenter samt i tusindvis af andre produkter. I sidste ende skal den import finansieres. En væsentlig del af vores mulighed for at købe resten af verdens produktion kommer af, at resten af verden samtidig ønsker at købe vores.
Vi sender medicin, maskiner, transportydelser, fødevarer, fisk og andre produkter ud, og vi får andre varer, tjenester og økonomiske fordringer tilbage – Det er arbejdsdeling.
Så lad os endelig diskutere, om Danmark eksporterer for mange fisk
Men lad os gøre det på det rigtige grundlag:
- Hvis fiskebestandene bliver overudnyttet, skal fiskeriet begrænses.
- Hvis en bestemt fiskeriform påfører havmiljøet uacceptable skader, skal vi forholde os til det.
- Hvis staten bruger flere penge på at understøtte en aktivitet, end aktiviteten skaber for samfundet, bør støtten diskuteres.
- Og hvis CO₂-, natur- og miljøomkostningerne overstiger den økonomiske gevinst, skal de indgå i regnestykket.
Det er fuldstændig legitime diskussioner.
Men argumentet: »Vi behøver ikke fange fisken, fordi danskerne ikke selv spiser den«, holder ganske enkelt ikke som økonomisk princip.
For accepterer vi dét argument, bør næste spørgsmål være:
- Hvorfor skal Novo producere medicin til amerikanerne?
- Hvorfor skal Danfoss sælge komponenter til kineserne?
- Hvorfor skal Grundfos sælge pumper til tyskerne?
- Hvorfor skal Carlsberg sælge øl til briterne?
- Og hvorfor skal Mærsk transportere containere mellem Asien og Amerika?
Hvis svaret er, at de aktiviteter skaber økonomisk værdi for Danmark, selv om kunden er udenlandsk, har vi samtidig accepteret det grundlæggende princip for eksport.
