Af redaktionen FiskerForum.dk
Olieprisen er steget omkring ti procent på blot en uge, mens håbet om en hurtig aftale om Hormuzstrædet svinder. For fiskeriet er udviklingen alvorlig: Brændstof er en af de tungeste driftsudgifter om bord, og fortsætter olieprisen op, kan især brændstofkrævende fiskerier hurtigt få presset økonomien mellem dyrere bunkers og fangstpriser, der ikke nødvendigvis følger med.
Olieprisen fortsætter opad, og for fiskeriet er der god grund til at holde øje med udviklingen. Prisen på Brent-råolie er på en uge steget omkring ti procent, og tirsdag morgen lå den ifølge AFP omkring 87,97 dollar pr. tønde. Mandag alene steg både Brent og den amerikanske WTI-olie omkring fem procent. Bag prisstigningen ligger den fortsatte usikkerhed omkring Hormuzstrædet og manglende fremskridt i forhandlingerne mellem USA og Iran.
Hormuzstrædet er en af verdens vigtigste passager for oliehandel. Når markedet begynder at tvivle på, om transporten gennem strædet kan normaliseres hurtigt, bliver risikoen indregnet i olieprisen.
Fra Hormuz til maskinrummet
For danske fiskere kan en konflikt tusindvis af kilometer væk derfor ende direkte på bunkersregningen.
Diesel og marinebrændstof er en betydelig omkostning i fiskeriet, men påvirkningen varierer meget mellem fartøjer og fiskeriformer. Fartøjer med stort motorforbrug, mange havdage eller brændstofkrævende slæbende redskaber er naturligt mere udsatte for en hurtig prisstigning end mindre fartøjer og mindre energiintensive fiskerier.
Problemet er samtidig, at fiskeren ikke automatisk kan sende en højere brændstofregning videre til næste led. Prisen på den landede fisk bestemmes af marked, udbud, efterspørgsel og kvalitet og følger derfor ikke nødvendigvis olieprisen.
Dermed kan regnestykket hurtigt blive skævt: Brændstoffet bliver dyrere med det samme, mens værdien af fangsten ikke nødvendigvis gør. Det kan påvirke beslutningen om, hvor langt et fartøj skal sejle efter fisken, hvor længe der skal fiskes, og i sidste ende om en given fangstrejse økonomisk kan betale sig.
Ingen hurtig løsning i sigte
Netop nu er der ikke meget i udviklingen, der peger mod en hurtig afspænding. USA’s præsident Donald Trump har sagt, at han vil kræve kompensation fra Iran som led i eventuelle fremtidige fredsforhandlinger. Iran har omvendt krævet kompensation efter amerikanske angreb på landets atomanlæg i juni.
Ifølge AFP vurderer markedsstrateg Jason Wong fra BNZ, at manglen på positive meldinger om en genåbning af strædet har fastholdt et opadgående pres på olieprisen. Stephen Innes fra Quintex Intel beskriver situationen som en konflikt, hvor begge sider bruger olien som pressionsmiddel: USA forsøger at begrænse Irans mulighed for at eksportere råolie, mens Iran kan lægge pres på den søvej, som en betydelig del af andre producentlandes eksport er afhængig af.
Fiskeriet kender regningen
For fiskerierhvervet er stigende oliepriser langt fra et nyt problem. Perioder med meget høje energipriser har tidligere vist, hvor hurtigt rentabiliteten kan blive udfordret, når brændstofudgiften vokser. Det gælder ikke mindst fiskerier, hvor fartøjerne skal sejle langt til fangstpladserne eller bruge betydelig maskinkraft under selve fiskeriet.
Samtidig rammer dyrere olie bredere end selve bunkersprisen. Energi indgår også i transport, køling, forarbejdning og distribution af fisk, og længerevarende høje oliepriser kan derfor bevæge sig gennem en større del af værdikæden. Derudover frygter de internationale markeder, at stigende energipriser igen kan sætte gang i inflationen. Det kan både påvirke renterne og forbrugernes økonomi – og dermed i sidste ende efterspørgslen efter fisk og skaldyr.
Et vanskeligt regnestykke for skipper
For den enkelte fisker bliver det afgørende derfor ikke alene, hvor højt Brent-olien når op, men hvor længe prispresset varer, og hvor hurtigt udviklingen slår igennem på marine diesel. En kortvarig geopolitisk pristop er én ting. Et længerevarende niveau omkring eller over de nuværende oliepriser er noget andet.
Hvis situationen omkring Hormuzstrædet forbliver fastlåst, og olieprisen fortsætter opad, kan brændstof igen blive en af de faktorer, der afgør, hvilke fiskerier der er økonomisk attraktive. For et erhverv, der i forvejen arbejder med kvoter, svingende fangster, vejrlig og markedspriser, er det endnu en omkostning, som skipperen kun har begrænset mulighed for selv at påvirke.
Og netop derfor er udviklingen omkring Hormuz værd at følge fra danske styrehuse: Afstanden fra Den Persiske Golf til Nordsøen er stor – men på brændstofregningen kan den vise sig at være ganske kort.
