Det er nu et år siden, at EU søsatte sin storstilede »European Ocean Pact«. Men hvad indebærer den globale havpagt reelt for europæisk fiskeri, og hvorfor mødtes tre centrale EU-udvalg i går til hastebriefing med kommissæren? Få overblikket over de nye regler og de kommende FN-stramninger her.
Af Redaktionen, FiskerForum.dk
Mens de danske fiskere passer deres arbejde på havet, trækkes de store linjer for fremtidens havforvaltning i Bruxelles. Den 23. juni 2026 mødtes medlemmerne af EU’s magtfulde udvalg for Miljø (ENVI), Udvikling (DEVE) og Fiskeri (PECH) til en fælles drøftelse med EU-kommissær Costas Kadis.
Formålet var at gøre status på den europæiske havpagt (European Ocean Pact) – præcis ét år efter, at den med pomp og pragt blev lanceret ved FN’s store havkonference i Nice i 2025.
Men hvad dækker de fine ord om »havpagten« egentlig over, og hvordan vil det påvirke virkeligheden på havet?
Dette går EU’s Havpagt ud på
Kort fortalt er EU’s havpagt en politisk og juridisk rammeaftale, der skal styrke beskyttelsen af havene, genoprette marine økosystemer og regulere udnyttelsen af havets ressourcer. Pagten hviler på tre centrale ben:
-
Internationalt politiarbejde på åbent hav (BBNJ-aftalen): Et af de vigtigste punkter i havpagten er implementeringen af den globale BBNJ-traktat (Biodiversity Beyond National Jurisdiction). Det er en historisk FN-aftale, som giver EU og resten af verden værktøjer til at oprette enorme naturbeskyttede områder i internationalt farvand – altså uden for landenes egne 200-mile-zoner. Mødet i går var det indledende startskud til det første store partsmøde (COP) i 2027, hvor de konkrete grænser for disse områder skal tegnes.
-
Overvågning fra rummet (OceanEye): Under havpagten udruller EU nu det såkaldte OceanEye-initiativ. Det er et højteknologisk overvågningssystem, der kombinerer satellitdata og avanceret teknologi til at holde øje med havmiljøets tilstand, spore forurening og ikke mindst overvåge skibstrafik og fiskeriaktiviteter i realtid på tværs af europæiske farvande.
-
Strammere global havforvaltning: Pagten forpligter EU-landene til at gå forrest med strengere krav til CO2-reduktion i maritime erhverv, bekæmpelse af plastikforurening og en mere restriktiv forvaltning af kvoter og fiskerimetoder for at sikre biodiversiteten.
Fiskeriudvalget holder øje
Når EU-Parlamentets Fiskeriudvalg (PECH) sidder med ved bordet til disse drøftelser, handler det i høj grad om at sikre, at havpagten ikke ender som en ren skrivebordsøvelse styret af grønne NGO’er, der reelt lukker erhvervsfiskeriet ude fra vigtige fangstområder under dække af global naturbeskyttelse.
De kommende år frem mod 2027 bliver afgørende for, hvor de nye streger på havoverfladen bliver sat, og hos FiskerForum.dk følger vi tæt, hvordan kommissær Costas Kadis vil balancere hensynet til det biologiske havmiljø med fiskernes ret til at hente bæredygtige råvarer med hjem til Europa.
