I dag udløber budfristen på Nordsøen Midt – den første sværvægter i statens gigantiske genudbud af havvind. Men mens Christiansborg fejrer udbuddet som en milepæl for den grønne omstilling, følger erhvervsfiskeriet udviklingen med dyb bekymring. Massive havarealer står til at blive reelt tabt for fiskeriet, og branchen efterlyser konkrete svar på, hvordan man vil sikre kompensation og reel sameksistens på havet.
Det er en nervepirrende dag i energisektoren, hvor Energistyrelsen i dag, den 20. maj 2026, lukker for buddene til den første af de tre store udbudte havvindmølleparker: Nordsøen Midt. Efter de budløse maveplaskere i 2024 har regeringen og aftalepartierne lokket selskaberne til truget med lukrative milliardgarantier.
Men for de danske erhvervsfiskere er de nye udbudsvilkår en bittersød pille at sluge. For alt imens staten agerer økonomisk sikkerhedsnet under energiudviklerne, er der fortsat ingen faste garantier for det erhverv, der bliver fortrængt fra deres traditionelle fangstområder.
Tidsplanen for arealtabet
Genudbuddet dækker over tre store parker, som samlet vil beslaglægge enorme, produktive havområder:
- Nordsøen Midt (Budfrist 20. maj 2026): Placeret midt i vigtige fiskerifelter i Nordsøen. Parken skal yde minimum 1 GW (med mulighed for overplantning) og stå klar i 2032.
- Hesselø i Kattegat: Placeret i et biologisk sårbart og intensivt fisket område i Kattegat. Udbuddet lyder på op til 1,2 GW med forventet idriftsættelse i 2032.
- Nordsøen Syd: Minimum 1 GW, hvor den endelige budfrist forventes i 2028 med færdiggørelse i 2034.
Milliardstøtte til vind – men hvad med fiskeriet?
For at undgå endnu et udbudsbrag har staten introduceret de såkaldte 2-sidede differencekontrakter (CfD), hvor der er afsat et støtteloft på svimlende 55,2 milliarder kroner til at dække energiudviklernes risici.
Fra fiskerierhvervets side rejser det et indlysende spørgsmål: Når staten kan afsætte tocifrede milliardbeløb til at sikre selskaber som Ørsted, CIP og Vattenfall mod markedssvingninger, hvorfor er der så ikke afsat bindende midler til at kompensere for de økonomiske tab, som fiskeriet lider, når de udelukkes fra vitale fangstpladser?
Fagligt fokus: Erfaringerne viser, at etableringen af havvindmølleparker fører til »displacement« – en øget koncentration af fiskeritryk på de resterende, åbne arealer, hvilket presser både biologien og indtjeningen pr. fartøj.
»Sameksistens« klinger hult uden adgang for trawl
Energistyrelsen har i dette udbud lagt vægt på skærpede krav til »naturinkluderende design« og »sameksistens«. Det lyder godt på papiret, men i fiskerierhvervet vækker det skepsis.
Hensigtserklæringer om kunstige stenrev og miljøovervågning ændrer ikke på den barske realitet: Hvis de vindende selskaber af sikkerhedsmæssige eller forsikringstekniske årsager nedlægger forbud mod slæbende redskaber (trawl) i parkerne, er der ikke tale om sameksistens, men om regulær ekspropriering af fiskepladser.
Hvis udrulningen af havvind skal lykkes uden at trække tæppet helt væk under dansk erhvervsfiskeri, er det afgørende, at udbudsvinderne forpligtes til reel dialog. Det kræver juridisk bindende aftaler om fysisk adgang til parkerne samt håndfaste kompensationsordninger, der modregner det reelle tab af fangstgrundlag.
Når Energistyrelsen inden længe offentliggør buddene, vil det vise sig, hvilke energigiganter fiskerne skal dele havet med – og hvem der skal stilles til ansvar for fiskeriets fremtid på de berørte felter. FiskerForum.dk følger sagen tæt.
