Mens prisen på bunkerolie truer med at lægge kuttere til kaj, åbner fungerende statsminister Mette Frederiksen nu for statsstøtte. Nye signaler fra EU giver den kommende regering mandat til at sende en økonomisk livline direkte til de energitunge erhverv, herunder især fiskeriet og proces-industrien.
Det skriver PolicyWatch.dk i artiklen »Mette rederiksen åbner for at gøre brug af EU-energiforslag«
Situationen er kritisk. Krigen i Iran og lukningen af Hormuzstrædet har sendt chokbølger gennem oliemarkedet, og benzin- og dieselpriserne i Danmark nærmer sig i skrivende stund 20 kroner literen.
De nuværende brændstofpriser er ved at tømme de danske fiskefartøjer for kapital, sammen med den politiske langsommelighed, er den på vej til at knækker dem. Manglen på afregning af sidste års CO2-afgift har efterladt fiskere med huller i kassen på flere hundredetusinde kroner. At erhvervet skal tvinges til at lånefinansiere statens nøl, trækker bundlinjen så langt ned i det røde felt, at det for mange ikke længere kan betale sig at kaste los og gå på fiskeri.
EU har givet grønt lys til målrettet støtte
På vej ind til EU-topmødet i Cypern torsdag sendte Mette Frederiksen et signal, som branchen har ventet på: EU-Kommissionen lægger op til, at medlemslandene kan bruge statsstøtte ekstraordinært i 2026. Det gælder især transportsektoren og de energitunge virksomheder.
»Jeg er glad for, at EU-Kommissionen siger, at regeringerne i de enkelte lande skal have mulighed for at hjælpe erhvervslivet igennem det, der måske bliver til en egentlig energikrise,« lød det fra den fungerende statsminister.
Perspektiv: Hvad betyder det for fiskeriet?
For fiskeriet og den tilknyttede industri betyder dette to ting:
- Direkte brændstofhjælp: Den kommende regering får nu muligheden for at præsentere en hjælpepakke, der kan dæmpe slaget fra oliepriserne. Uden denne hjælp vil mange fartøjer have svært ved at få økonomi i de planlagte togter i resten af 2026.
- Redningsplanke til procesindustrien: Fiskeindustrien på havnene, der kæmper med høje gas- og elpriser til forædling og køling, står forrest i køen til de udvidede statsstøtte-muligheder.
DI advarer: Støtten skal lande rigtigt
Selvom nyheden om EU-hjælp vækker glæde, følger der en løftet pegefinger med fra Dansk Industri (DI). Her understreger politisk direktør, Morten Høyer, at støtten skal være »målrettet, kortsigtet og midlertidigt«, da man frygter, at statsstøtte kan forvride konkurrencen eller ligefrem forsinke den grønne omstilling.
Fiskerne undre sig: Hvilken konkurrence og hvilken omstilling?
Spørgsmålet er dog, hvem DI reelt forsøger at beskytte? Mens danske fiskere bløder, er deres udenlandske kolleger i fuld gang med at indløse støttekroner fra deres egne regeringer – så hvis der er noget, der forvrider konkurrencen, er det snarere den danske tøven. Og hvad angår den »nødvendige grønne omstilling«, så leder fiskerne stadig med lys og lygte efter de elektriske kuttere, der kan tvinge sig gennem en efterårsstorm i Nordsøen uden at løbe tør for strøm halvvejs. Det er svært at omstille sig til noget, der hverken findes i virkeligheden eller på bankbogen.
Man skulle næsten tro, at landets største arbejdsgiverforening stod vagt om de virksomheder, der holder hjulene kørende i Vandkantsdanmark. Selvom DI kalder sig erhvervslivets stemme – også for den fødevareindustri og virksomheder, fiskeriet leverer til – virker det til, at man i Industriens Hus har glemt lugten af saltvand. Så det på de bonede gulve i Industriens Hus mere virker som om frygten for at ‘forvride markedet’ åbenbart er vigtigere end at sikre, at danske fiskere overhovedet har et marked at operere i. Her svigter DI reelt de virksomheder, som de også skal repræsentere.
Kurs mod afgrunden
For fiskerne på havet og procesindustrien på land er virkeligheden desværre akut her og nu: Hvis ikke den nye regering griber de muligheder, Mette Frederiksen har fået stillet i udsigt fra EU, risikerer branchen at blive kvalt af energipriser og bureaukrati, før den grønne omstilling overhovedet har fået støvlerne på ved kajkanten.
Man kan som bekendt ikke sejle på gode intentioner og lunkne løfter. Så hvis ikke hjælpen lander omgående, er der snart ikke meget fiskeri tilbage at »omstille«. Man kan selvfølgelig frygte, at det netop er dèt der ligger bag og som bedst kan betegnes som rent smøleri..




















