Når Island til august skal stemme om EU-forhandlinger, følger dansk fiskeri spændt med fra sidelinjen. EU-toppen lover nemlig nu »fleksibilitet« for at lokke islændingene – men erfaringerne fra Brexit skræmmer de danske fiskere: Ender de danske kvoter som byttepenge i Bruxelles?
Det skrive DR Nyhederne blandt andet om i »Islændingene har altid haft det svært med EU«
Sæt kryds i kalenderen den 29. august. Her skal den islandske befolkning beslutte, om de igen vil indlede optagelses-forhandlinger med EU. Men mens debatten i Island handler om sikkerhed og Trump, handler den i danske havne om én ting: Ressourcerne i Nordatlanten.
Islands statsminister, Kristrún Frostadóttir, har netop været i Bruxelles, og her er meldingen fra EU-kommissionen klar. Man er villig til at strække sig langt for at få fiskerinationen Island med i klubben – særligt nu hvor Arktis er blevet et sikkerhedspolitisk brændpunkt.
Frygten for en ny »Brexit-regning«
Fra dansk side vækker EU’s løfter om »fleksibilitet« minder om Brexit-forhandlingerne. Dengang blev fiskeriet brugt som en brik i et større diplomatisk spil, og resultatet blev et massivt tab af danske fiskerirettigheder.
Hvis Island træder ind i EU, skal de indgå i den Fælles Fiskeripolitik (LFP). Men hvis EU-kommissionen lover Island særrettigheder eller garanterede andele af fællesbestande som makrel, sild og blåhvilling, kan presset lande direkte på de danske kuttere, der i forvejen kæmper med reducerede kvoter.
Slut med kvotekrig i Nordatlanten?
Der er dog også et potentielt lyspunkt. I årevis har EU, Norge, Island og Færøerne ligget i konstant strid om fordelingen af de pelagiske arter. Island har gentagne gange fastsat deres egne, høje kvoter (unilateral fastsættelse), hvilket har ført til overfiskning og sanktionstrusler.
Som EU-medlem ville Island være tvunget til at forhandle under de fælles regler. Spørgsmålet er dog, om prisen for den stabilitet bliver for høj for de danske fiskere. Fiskerikommissær Costas Kadis har allerede udtalt til Financial Times, at undtagelser og særlige fordelingsordninger vil indgå i drøftelserne.
Trump som joker
Det er ikke kun fisk, der driver værket. Donald Trumps fornyede interesse for at »overtage« Grønland i 2025 og 2026 har sendt chokbølger gennem Nordatlanten. Island, der ikke har sit eget forsvar, ser pludselig EU som en nødvendig sikkerhedsgaranti.
Men for en dansk fisker i Nordsøen eller Skagerrak er spørgsmålet simpelt: Kan man stole på, at EU beskytter de eksisterende medlemslandes rettigheder, når der skal gøres plads til en ny, stor spiller ved bordet?
Hvad mener du? Skal vi byde Island velkommen i EU, hvis det betyder ro om kvoterne, eller risikerer vi at blive solgt i Bruxelles endnu en gang? Giv din mening til kende på vores Facebook-side.
