Der har hobet sig adskillige sager om klapning og oprensning op i Miljøstyrelsen. Det er ganske enkelt ikke holdbart.
Danmark står ifølge direktør i Danske Havne, Tine Kirk, og direktør på Vejle Havn, Flemming Hoff Jakobsen, i en ny sikkerheds- og forsyningspolitisk virkelighed, hvor erhvervshavnene udgør kritisk infrastruktur. I et debatindlæg på Altinget Maritim skriver de: »Miljøgodkendelser må ikke stå i vejen for at sikre kritisk infrastruktur i Danmark.«
Over 70 procent af Danmarks udenrigshandel går via havnene, og landet er forpligtet til at holde søveje og sejlrender åbne af hensyn til Forsvaret, beredskabet og vareforsyningen. Alligevel oplever havnene i dag lange og uforudsigelige sagsbehandlinger, som ifølge de to direktører fungerer som en reel stopklods.
Omkring 140 sager om klapning og oprensning venter aktuelt i Miljøstyrelsen, og samlede sagsbehandlingstider på fem til seks år er ikke usædvanlige. »Det er ganske enkelt ikke holdbart,« fastslår de.
Vejle Havn som eksempel
Vejle Havn er ifølge indlægget et tydeligt eksempel på problemets omfang. Havnen indsendte i maj 2020 en ansøgning om klaptilladelse. Siden har sagen været igennem ekstra prøver, nye krav, reviderede ansøgninger, skift af kontaktperson, udstedelse af tilladelse, påklage, udsættelser og hjemvisning til fornyet behandling. Næsten seks år senere er sagen fortsat ikke afgjort.
I mellemtiden skal driften fortsætte. Virksomheder skal have varer ind og ud, investeringer skal planlægges, og arbejdspladser fastholdes. Ifølge de to direktører skaber usikkerheden en reel risiko for tab af aktivitet og job.
Et særligt problem opstår, når en meddelt tilladelse påklages. »I dag kan en klage i praksis sætte nødvendig drift af kritisk infrastruktur på pause i lang tid,« skriver de og peger på, at det netop har været situationen i Vejle.
De understreger, at klageadgangen er en grundlæggende retssikkerhedsgaranti, men advarer mod en ubalance, når klager over driftsopgaver kan medføre flerårig stilstand. Derfor foreslår de et instrument, der kan sikre fremdrift under en klagesag – eksempelvis en midlertidig, betinget fortsættelse under skærpede vilkår.
Fem konkrete forslag
Ifølge Danske Havne handler det ikke om at sænke miljøkravene, men om tempo og forudsigelighed. De foreslår blandt andet:
- Maksimal sagsbehandlingstid på tre måneder i Miljøstyrelsen – eventuelt med gebyrfinansiering.
- Behandling af klaptilladelser i Miljø- og Fødevareklagenævnet inden for tre måneder mod i dag over 17 måneder i gennemsnit.
- Målrettet nedbringelse af sagspuklen, så uafsluttede sager færdigbehandles inden for et år.
- En pulje til nyttiggørelse af havbundssediment, eksempelvis til kystsikring.
- Forenklede procedurer og tilladelser med op til ti års gyldighed.
Forslagene vil ifølge dem ikke medføre mere klapning, men skabe et mere effektivt og forudsigeligt system.
»Når en havn kan være fanget i et system i seks år uden afklaring, er det ikke kun et lokalt problem. Det er et nationalt problem,« skriver Tine Kirk og Flemming Hoff Jakobsen.
Budskabet er klart: Miljøgodkendelser må ikke udvikle sig til den flaskehals, der bremser både Vejle Havn og Danmarks kritiske infrastruktur.
