Debatindlæg af Karl Iver Dahl-Madsen, blogger der foretrækker teknologi og udvikling frem for forbud og symbolpolitik
Mediernes dækning af efterårets iltsvind i 2025 har nået nye højder i retorisk voldsomhed. Man kunne tro, at havet bogstaveligt talt var ved at dø under en bølge af gylle og landbrugsudledning. Men virkeligheden, dokumenteret i den nyeste iltsvindsrapport fra DCE, er langt mere moderat og forudsigelig – og først og fremmest styret af vejret.
Der er med andre ord endnu engang langt fra overskrifterne til realiteterne.
Iltsvindet i 2025 – hvad viser data?
Ifølge rapporten fra DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi (Aarhus Universitet) dækkede iltsvind i anden halvdel af september 2025 et areal på ca. 3.700 km² – omtrent det samlede areal af Fyn og Bornholm. Det lyder dramatisk, men:
- Arealet med kraftigt iltsvind (under 2 mg ilt/liter) udgjorde kun en tredjedel, ca. 1.200 km² – altså svarende til Lollands størrelse
- Det samlede areal med iltsvind var kun 15 % større end i august
- Og betydeligt lavere end i tidligere rekordår som 2002 og 2018
Desuden blev iltsvindet bremset midt i september af en periode med kraftig blæst, der blandede vandsøjlen og forbedrede forholdene i mange områder.
Her er en graf over udviklingen siden de systematiske opgørelse af iltsvindsarealer startede i 1989 (mit skøn er at iltsvindsarealerne var størst i begyndelsen af 1980’erne, hvor kvælstofudledningen toppede, den er siden halveret):
Hvad skyldes iltsvindet egentlig?
DCE slår det fast med syvtommersøm: Udbredt iltsvind kræver en vis næringsstoftilførsel – men det er vejret, der afgør hvornår og hvor meget iltsvind der opstår.
I 2025 så vi:
- Usædvanlig høj bundvandstemperatur, som har været over normalen stort set hele året
- Meget svag vind i august og starten af september → mindre opblanding → mere iltsvind
- En vindperiode midt i september, som forbedrede forholdene
Netop disse to parametre – vind og temperatur – er også påvirket af klimaforandringer, ikke af dansk landbrug. Og klimaændringer ligger uden for dansk kontrol.
Dansk landbrug som syndebuk
Den offentlige debat har udviklet sig til en gentagelse af et velkendt ritual: Iltsvind → Panik i medierne → Skylden lægges på dansk landbrug.
Men DCE’s rapport forklarer tydeligt, at: »Iltsvindets udvikling i løbet af året reguleres væsentligst af bundvandstemperaturen og de aktuelle vejrmæssige forhold«
Med andre ord: Kvælstofudledning er en faktor, ja – men ikke den afgørende forklaring på iltsvindets variation og udbredelse. Og langt fra den eneste.
Hertil kommer, at en væsentlig del af næringsstofferne kommer fra udlandet – især via strømme fra Østersøen. Havmiljøet er ikke nationalt. Det er internationalt.
Mediernes dækning – en montage i overdrive
For at illustrere hvor voldsomt pressen har vinklet dækningen, har vi samlet en række overskrifter fra danske medier og grønne organisationer i efteråret 2025. Herunder ses en fotomontage, der visualiserer den alarmistiske tone:
Man skulle tro, at havet stod over for et økologisk kollaps. Men læser man DCE’s faktuelle gennemgang, træder et andet billede frem: Ja, der er iltsvind. Ja, det er alvorligt – men det er hverken uden fortilfælde, usædvanligt i omfang eller udelukkende menneskeskabt.
Konklusion: Vi må kræve proportion og præcision
Iltsvind er et komplekst, dynamisk fænomen. At gøre det til en ensidig fortælling om landbrug og politisk ansvar er ikke bare forkert – det er skadeligt for den saglige debat og for forståelsen af havmiljøets dynamik.
Dansk landbrug bør fortsat reducere sin kvælstofudledning, hvis det kan gøres kosteffektivt – og ikke via en forceret planøkonomisk tilgang – Men det bør ske med udgangspunkt i data og proportion, ikke på baggrund af følelsesladede kampagner.
I stedet for at dæmonisere én aktør, bør vi fokusere på, hvad der faktisk virker – og acceptere, at naturen ikke er et regneark. Den er et komplekst system, hvor vind og vejr i sidste ende bestemmer, om iltsvind opstår – ikke overskrifter på forsiden.
Debatindlæg af Karl Iver Dahl-Madsen
