Færøernes fiskeri er tæt forbundet med pelagiske arter som makrel, sild og blåhvilling. Disse arter udgør rygraden i den færøske økonomi og er afgørende for mange lokalsamfund. Pelagisk fiskeri bidrager både direkte og indirekte til arbejdspladser og eksportindtægter, hvilket gør det til en central del af Færøernes erhvervsliv og identitet.
Fiskeriet efter pelagiske arter er intensivt og foregår både i færøsk, britisk og internationalt farvand. Store færøske fartøjer som Fagraberg, Tróndur í Gøtu og Arctic Voyager lander hver uge betydelige mængder af både blåhvilling, makrel og sild. For eksempel landede Fagraberg for nylig 1.200 tons makrel til Pelagos efter en vellykket tur i britisk farvand. Fiskeriet er velorganiseret, og mange fartøjer skifter hurtigt mellem forskellige arter alt efter sæson, kvoter og fiskeområder. Når fangsterne landes, forarbejdes de ofte på færøske fabrikker som Havsbrún og Pelagos, der forvandler råvarerne til produkter som fiskemel og fiskeolie, eller klargør dem til eksport.
Landinger til Fuglefjord
- Fagraberg landede 1.200 tons makrel til Pelagos
- Jupiter landede 700 tons makrel, fisket i UK farvand
- Tróndur í Gøtu landede 1.500 tons blåhvilling til Havsbrún
- Arctic Voyager landede 1.900 tons blåhvilling til Havsbrún,
- Gøtunes landede 1.500 tons blåhvilling til Havsbrún
- Christian í Grótinum landede 900 tons blåhvilling til Havsbrún
- Katrin Jóhanna landede 1.100 tons blåhvilling, fisket i UK farvand – de har rigget om til Makrel i UK farvand
- Hoyvík landede 1.500 tons blåhvilling til Havsbrún, partrawlet med Ran
Landinger til Tvøroyri
- Hamranes og Breiðanes landede 60 tons overvejende kuller.
- Beinur fra Hirtshals landede 620 tons sild
- Finnur Fríði landede 1.200 tons blåhvilling, de har rigget om til makrel i UK farvand.
- Themis landede 500 tons makrel
- Tróndur í Gøtu landede 1.000 tons makrel, i UK farvand
- Vestmenningur landede 600 tons makrel
- Birita landede 500 tons makrel til Varðin Pelagic, fisket i UK farvand
Landinger til Kollefjord og Miðvágur
- Asbjørn fra Hirtshals landede 800 tons sild til Pelagos
- Vesturbúgvin landede 270 tons makrel til Snarfrost, fisket i UK farvand. Selvom fiskeriet generelt har været godt i de seneste år, er der udfordringer. Kvoter, adgang til fiskeområder og internationale aftaler spiller en vigtig rolle for, hvor meget der kan fiskes, og hvor. Desuden kræver skiftende klimaforhold og øget konkurrence fra andre nationer konstant tilpasning i færøsk fiskeri.