Mens alle andre norske rederier stoppede samarbejdet med Rusland efter invasionen af Ukraine i 2022, så fortsætter det norske rederi ›Silver Sea‹ med at transportere russiske fisk. Rederiet har siden krigens start gennemført mange sejladser med fisk mellem Murmansk og Holland.
Det skriver Fiskeribladet og Kystens.no
Det norske rederi ›Silver Sea‹, har siden krigens udbrud i 2022 transporteret russisk fisk til EU og dermed firedoblet sin formue.
Rederiets flåde, har alene sidste år været 28 gange i Murmansk efter russiske fisk, især torsk, til EU, hvor fiskene bruges i forarbejdningsindustrien. Dette samarbejde har øget Silver Sea’s omsætning fra 557 millioner til 883 millioner norske kroner, trods den igangværende krig.
Selvom denne handel er lovlig ifølge EU’s sanktioner, da fisk ikke er omfattet af restriktionerne, har det vakt stor kritik. Kritikere mener, at transporten indirekte støtter Ruslands og Putins krigsmaskine, og flere politikere kræver, at rederiet stopper samarbejdet.
Det norske firma forsvarer dog sin virksomhed ved at påpege, at man overholder de gældende regler og understreger, at transporten er vigtig for Europas fiskeindustri. Den aktuelle situation rejser spørgsmål om balancen mellem økonomiske interesser og etiske hensyn i en tid præget af krig og sanktioner.
Men det norske firma er ikke det eneste firma der handler med russiske fisk
Danwatch og Ekstra Bladet oplyser i en artikel, at siden Ruslands invasion af Ukraine i februar 2022 og frem til oktober i år, har danske virksomheder importeret russiske fisk for over en halv milliard kroner. Så vi er ikke et hak bedre selv.