Vedledningen vedrørende aktivitetskravet for blåmuslinge- og østersfiskeriet er nu opdateret med aktivitetskravet for 2024/2025 sæsonen.
Af den opdaterede vejledning fremgår følgende:
Aktivitetskravet for muslinge- og østersfiskeri fremgår af muslinge- og østersbekendtgørelsen, hvor de nærmere betingelser er fastsat i § 16. Formålet med aktivitetskravet er at sikre, at alle fartøjer, som har en eller flere fartøjstilladelsesandele (FTA) til muslinge- og/eller østersfiskeri er aktive i fiskeriet.
Blåmusling – Isefjord, Bælthavet og vestlige Østersø
Gennemsnittet af de samlede landinger af blåmuslinger pr. FTA for foregående sæson i Isefjord, i Bælthavet og vestlige Østersø er beregnet til 957.015 kr. på grundlag af afregningspriserne i Landbrugs- og Fiskeristyrelsens register for sæsonen 2023/24. Et fartøj, hvorpå der er placeret FTA til fiskeri efter blåmuslinger i Isefjord, i Bælthavet og vestlige Østersø, skal således fiske og lande årsmængder af blåmusling svarende til mindst 239.254 kr. pr. FTA for blåmuslinger, som er registreret på fartøjet, for at kunne efterleve aktivitetskravet i 2024/25.
Blåmusling – Limfjorden
Værdien af den gennemsnitlige landede mængde blåmusling pr. FTA for foregående sæson i Limfjorden er beregnet til 261.019 kr. på grundlag af afregningspriserne i Landbrugs- og Fiskeristyrelsens register for sæsonen 2023/24. Et fartøj, hvorpå der placeret FTA til fiskeri efter blåmuslinger i Limfjorden, skal således fiske og lande rationsmængder af blåmusling, svarende til mindst 65.255 kr. pr. FTA for blåmuslinger, som er registreret på fartøjet, for at kunne efterleve aktivitetskravet i 2024/25.