Den grønne omstilling står på usikker grund, hvor sol og vind som bærende energikilder, skaber udfordringer i fremtiden. Trods dette forventer Energistyrelsen, at vi inden 2050 skal have 16 gange større kapacitet inden for havvind sammenlignet med i dag.
Indblik har denne gang en artikel fra civilingeniør Søren Hansen, der i et partsindlæg ridser problemstillingen op med den udvikling indenfor energiforsyningen, som Energistyrelsen forventer frem mod 2050.
Energistyrelsen har netop frigivet en ny rapport med analyser og fremtidsforudsigelser til Energinet. Rapporten »Analyseforudsætninger til Energinet« præsenterer en kort oversigt over den forventede udvikling inden for energiforsyningen frem til 2050. Det inkluderer planer om opstilling af solceller og vindmøller i Danmark, ændringer i kraftværkerne og forudsigelser om elektricitetsforbruget.
Energinet, det statslige selskab ansvarligt for den overordnede elektricitetsdistribution, skal kunne følge med den øgede produktion og forbrug. Dette kræver anlæggelse af adskillige nye kabler på tværs af landet.
Visionerne fra Energistyrelsen er bemærkelsesværdige, da de forsøger at skitsere en udviklingsvej mod »netto nul« i 2050, hvilket indebærer ingen netto-udledning af drivhusgasser. Dette skal ske hurtigt, og det kræver ikke kun grøn omstilling af elforsyningen, men også erstatning af fossile brændstoffer, især i transportsektoren. Fly og skibe vil ikke kunne drives af batterier i den nært forestående fremtid, så der skal udvikles alternativer som Power to X – brændstoffer fremstillet fra brint baseret på elektricitet.
Ifølge Energistyrelsen vil vi i 2050 have 11 gange flere solceller og 16 gange mere kapacitet inden for havvind sammenlignet med i dag. På land forventes kun en minimal stigning i antallet af vindmøller på grund af modstand fra visse samfund.
Allerede i 2035 forventes produktionen at være ni gange større for havvind og syv gange større for solceller end i 2023. Denne udvikling skaber dog en ujævn produktion, hvor sol og vind tilsammen kan levere alt fra næsten nul til knap 35.000 megawatt, sammenlignet med det nuværende gennemsnitlige forbrug på ca. 4.000 megawatt.
Derudover forventes det traditionelle elforbrug at stige med knap halvanden gang frem til 2035, primært drevet af varmepumper og opladning af elbiler. Datacentre bliver en ny stor forbruger, med en betydelig stigning i elforbruget på grund af brugen af kunstig intelligens.
En væsentlig del af stigningen i elforbruget forventes at komme fra produktionen af brint ved elektrolyse, som forventes at udgøre over halvdelen af forbruget i 2035.
Energistyrelsen foreslår, at datacentre og brintproduktionen skal absorbere udsvingene fra sol og vind. Men dette rejser udfordringer, da disse forbrugere kræver stabil elektricitet. Derfor kan det resultere i endnu mere ustabilitet i forsyningen til brintproduktionen.
Der er også bekymringer omkring omkostninger og rentabilitet. Investorer er tilbageholdende, og der er tvivl om, hvorvidt prisen på brint vil kunne konkurrere med naturgas. Desuden er der tekniske udfordringer med at sikre en stabil forsyning til brintfabrikkerne, hvilket kan gøre brintproduktionen dyrere.
Alt i alt er visionerne om den grønne omstilling i fare. Problemer med ustabilitet i sol- og vindenergi vil sandsynligvis underminere hele ideen om grøn omstilling.