Det er der flere årsager til, så bifangst i garnfiskeriet, hvor marsvin vikles ind og drukner, er kun en lille del, af et noget større problem for marsvinene.
Iltsvind, forurening samt mangel på fisk spiller også en rolle for tilbagegangen af marsvinet. Men det er måske et lidt overset problem fra forskernes side, de nævner det ikke i deres rapport, er at marsvinene også angribes af gråsæler til havs. Her har forskere for længst via dna påvist, at det enorme antal gråsæler i dette område jager og æder marsvin. Sælerne breder sig nu fra østersøen, hvor marsvinet nu næsten er udryddet og videre til vores indre farvande, hvor man nu oftere møder dræbte og halvt parterede marsvin i vandoverfladen.
Forskere fra Danmark, Tyskland og Sverige har længe råbt »vagt i gevær«, senest i en forskningsartikel der bevidner, at det står rigtig skidt til med marsvin i Bælthavet, der tæller Kattegat syd for Læsø samt Østersøen vest for Bornholm og de indre danske farvande med og som vi deler med både Sverige og Tyskland.
Marsvinene i det område er en samlet bestand, som kaldes for Bælthavspopulationen. Her er de små hvaler gået stærkt tilbage fra omkring 40.000 i 2012 og 2016, da kurven var på sit højeste, til nu kun at tælle 14.000 individer i 2022.
Når forskerne specifikt nævner fiskeriet og særligt bifangsten, er forklaringen at dét er det eneste håndtag, man umiddelbart kan regulere på. Hvis det besluttes politisk, at gøre noget relativt hurtigt, så er bifangsten samt et forbud mod garnfiskeri noget der hurtigt kan iværksættes.
Men det løser bare ikke problemet, for flere fiskere peger på, at der underligt nok var langt flere garnfiskere, da marsvine-bestanden var på sit højeste, men med en kraftig øgning de sidste år af sæler og gråsæler, så er antallet af marsvin tilsvarende gået kraftigt tilbage. Der er helt klart en sammenhæng, mener fiskerne fra dette område.
Så når et dårligt havmiljø koblet op på en fødevaremangel for marsvinene, tager det mange år om at rette dette op. At begrænse garnfiskeriet eller benytte akustiske alarmer, såkaldte pingere, på alle garn, ses derfor som én af de eneste løsninger, der kan give et umiddelbart resultat. Men regulering af sælerne kunne være en anden og tilsvarende god løsning, for her fjerner man også kilden til spredning af parasitter og sæl-orm fra havmiljøet. Færre sæler giver mindre smittekilde af parasitter og flere fisk der overlever sælerne. Også en win-win.
Hvor det står skidt til med marsvinene i Bælthavet, ser det heldigvis noget anderledes positivt ud i Nordsøen. Her har bestanden af marsvin ligget stabilt på mellem 300.000 og 400.000 stk. i perioden 1994 til 2022 for den samlede Nordsø.