Garnfiskerne skal ikke have hele skylden for Marsvinet’s tilbagegang
Det er der flere årsager til, så bifangst i garnfiskeriet, hvor marsvin vikles ind og drukner, er kun en lille del, af et noget større problem for marsvinene.
Det er der flere årsager til, så bifangst i garnfiskeriet, hvor marsvin vikles ind og drukner, er kun en lille del, af et noget større problem for marsvinene.
Derfor råber forskere fra Danmark, Tyskland og Sverige nu vagt i gevær. Advarslen fremsættes i en forskningsartikel der viser, at det står rigtig skidt til med marsvin i de indre danske farvande og den vestlige Østersø, som vi deler med Sverige og Tyskland.
Et helt unikt samarbejde mellem havforskere fra DTU Aqua og Sveriges Landbrugsuniversitet samt garnfiskere over 10 år har nu gjort det muligt at sætte ret præcise tal på bifangst af marsvin. Med overvågningsudstyr på fiskernes både har man kunne undersøge meget nøjagtigt omfanget af og forholdene omkring, bifangst af marsvin i det kommercielle garnfiskeri.
Det kan godt være, det ikke er strandvejr endnu. Men hvis du alligevel trodser vejrudsigten og snører støvlerne til en strandtur, så opfordrer Miljøstyrelsen dig til at holde øje med døde havpattedyr. De kan nemlig hjælpe os med at blive klogere på havmiljøet.
Den lille tætbygget hval, Marsvinet, kan i disse dage ses omkring indsejlingen og i selve havneområdet i Hirtshals, hvor vejret sandsynligvis har fået den lille »tumler« til at søge læ og føde.
Der blev kun fundet fire stykker mikroplast, da et større antal spættet sæl, gråsæl og marsvin for nylig fik maverne undersøgt. Screeningsundersøgelsen blev udført for Miljøstyrelsen af DCE (Nationalt Center for Miljø og Energi ved Aarhus Universitet).
Det skriver Videnskab.dk, at trafikken på vandet har en afgørende indflydelse på Danmarks midste hvals trivsel og velbefindende. For meget skibsstøj får simpelthen hvalerne til at miste appetitten.
Det er den lille tandhval, marsvinet, som norske forskere nu ønsker at vide lidt mere om og de udlover en kontant betaling på 1000,- kroner til norske fiskere, der under bifangst har været uheldige at få et marsvin i nettet og som efterfølgende afleverer det til undersøgelse.
Vi har vel alle et skøn-romantisk billede af en sød sæl, der jævnligt ses langs vores kyster, altid venligt og nysgerrigt, kiggende op af vandet med sine store brune og vandklare øjne. En forestilling, som vi alle har, om et roligt og fiskespisende, fredsommeligt pattedyr der lever i balance og harmoni med sine omgivelser.