Grøn overdrivelse af torskeproblemet – Sandhed eller misinformation

Det er som en ellers meget alvorlig fisker fra de indre farvande muntert kalder de »grønne professorer« og selvudråbte eksperter fra det bæredygtige »Cafe Latté« segment, NGO’ere der altid og uden undtagelse hævder, at bundtrawl og landbrug er de store syndere bag torskens tilstand – men virkeligheden er dog mere kompleks end som så.

For på trods af stagnerende kvælstofudledning og en faldende fiskeindsats i de indre farvande, har dette ikke som forventet medført en stærk stigende torskebestand, tværtimod – hvilket udfordrer »de grønnes« påstande.

Der er fra miljøorganisationernes side en overdreven fokus på Trawl og Landbrug. Istedet burde man i endnu højere grad interesse sig for sælernes glubende appetit og deres spredning af parasitter samt den stærkt stigende skarvbestand, der viser sig som betydelige faktorer i torskeproblemet. Disse aspekter overses og nævnes kun sjældent i »de grønnes« argumentation.

Historisk sammenhænge
I begyndelsen af det 20. århundrede oplevede torskebestanden i visse områder alvorlige problemer på grund af prædation fra skarver og sæler. Det samme skete i 1940´erne og 50’erne, hvor man også havde problemer med for mange sæler og deres parasitter samt skarvens glubende appetit på småfisk og yngel, der førte til variationer i torskebestandens sundhed og gyde-succes.

Antal sæler skudt I Danmark under Skydepræmie-ordningen 1889-1927 og den almindelige jagt i 1941-1973. Antallet omkring 1910 er formentlig overestimeret på grund af snyd med præmieordningen og antallet i 1940-50erne er formentlig underestimeret på grund af manglende indrapporteringer fra jægerne. (I det 20. århundrede, svarede skydepræmien plus værdien af spæk, skind og kød fra en voksen sæl til to ugers løn for en gennemsnitlig arbejder. Svarende til ca. 15.000 kr i dag).

Misinformation fra »De Grønne«
Den påståede forbindelse mellem store trawlere, kvælstof-udledninger fra landbruget og torskens situation er ikke nødvendigvis korrekt. Grøn misinformation fremhæves, da sæler og skarver har en betydelig indflydelse.

Som påstanden om »fisketomme« områder i de indre farvande, hævdet som et resultat af »det største iltsvind i 20 år«, udfordres af observationer fra fiskerne selv, af masser af fiskeliv ved bunden og jævnt gode fangster, iltsvindet’s omfang til trods.

Et eksempel der helt tydeligt viser, hvordan »de grønne« eksperter kan overdramatisere og overse afgørende faktorer, når de vurderer torskeproblemet, og hvordan dette kan føre til misforståelser og fejlagtige konklusioner. Den »grønne« misinformation bliver helt tydelig, når man bliver bevist om og erkender den påvirkning som sæler og skarv faktisk har.

Derfor bør »de grønne« eksperter ikke længere negligerer og overser de meget afgørende faktorer, som sæler og skarv i vurderingen af torskeproblemet. Der er behov for en mere nuanceret tilgang for at undgå den sædvanlige overdramatisering der har medført mange og gentagne fejlagtige konklusioner. Torskeproblemet bør ses i en bredere sammenhæng, hvor alle påvirkende faktorer, herunder sælers og skarvers indflydelse anerkendes, for at opnå en mere præcis forståelse af situationen og der igennem en mulig løsning af problemet.

Løsning af problemet

For at imødegå den faldende torskebestand, kan man først og fremmest implementere en forvaltningsstrategi for sæler og skarver med reguleringer og kontroller for at begrænse deres påvirkning.

Der bør oprettes et tættere samarbejde mellem fiskere og forskere til at udveksle viden og forstå torskebestandens kompleksitet. Kommunikationen omkring havmiljøet bør udvides, og inddrage både fiskere og miljøorganisationer. En oplysnings-kampagne der skal tydeliggøre vigtigheden af et balanceret økosystem, og give en anerkendelse af alle relevante presfaktorer, som sæler, skarver og andre predatorer. En sådan helhedsorienterede tilgang kan give den ønskede løsning med at bevare og genoprette torskebestanden.