Det er ikke kun danske fiskere der er trætte af de kulturradikale NGO’er og miljøorganisationernes venstrefløjsfanatikere, der med vedholdne og evindelige beskyldninger mod både fiskeriet og landbruget’s Co2 udledninger, får skyld for at være hovedsynderne i ødelæggelsen af vores havmiljø og natur.
Det skriver den engelske fiskeriorganisation NFFO (The National Federation of Fishermen’s Organisations) i en artikel med overskriften »Fishing, Fuel and Fake News « (engelsk)
De skriver samtidig, at det der driver kritikken fra miljøorganisationernes side, tjener et helt andet formål, når de med deres udskamning af fødevareerhvervene, så får det mønterne til at rulle ind på organisationernes konto. Det sker i takt med at retorikken skærpes og bliver mere og mere uforsonlig – så pyt med om det er rigtige eller forkerte påstande der bringes til torvs – bare det polstre deres pengetanke.
Næsten samtlige miljøorganisationer, i Danmark og i England lukrerer på at sprede Fake News omkring fødevare-erhvervenes påståede ødelæggende og forurenende praksis. Samtidig kan de så tjene godt ved at tiltrække donationer samt støttekroner, når man udskammer fødevareerhvervene, som fiskeriet og landbruget.
Årsagen skal findes i det faktum, at fiskeriet og landbruget overvejende består af mindre virksomheder, der ikke på samme måde som miljøorganisationerne, kan mønstre en overfyldt og velpolstret pengekasse og derfor ikke har midlerne til at imødegå disses »Fake News« kampagner. Nu her senest, hvor man diskrediterer erhvervene, med påstande om enorme udledninger af kulstofemissioner og at man for de britiske og skotske fiskeres vedkommende, får subsidier til brændstof.
Men der er mange forskellige afgiftssatser på brændstof, og de varierer alt efter brændstoftypen og dens bruger. Det er ikke det samme som et tilskud, skriver NFFO i deres artikel og henviser samtidig til, at miljø-organisationer i Storbritannien ikke betaler skat, af det meste af deres overskud – skal man istedet kalde dét for tilskud. Eller hvad med de 4,55 mia. pund, som de britiske universiteter modtager fra de offentlige kasser hvert år. Hvordan skal de betegnes..
NFFO slår fast, at engelske og skotske fiskerne allerede betaler en hel del;
- De betaler for licenser og kvoter
- De betaler for fartøjsinspektioner
- De betaler for udgifter til lægeerklæringer og obligatoriske kurser – samt meget meget mere.
Men miljøorganisationer ønsker simpelthen, at fiskerne og landbruget skal pålægges endnu større afgifter og betale endnu mere i skat. Specielt øget afgifter på brændstof. Dette går nu så vidt, at ingen i Storbritannien vil have råd til at producere fødevare længere. I stedet vil man være nødt til at importere alt. Dette undre NFFO sig over, for hvordan vil dette påvirke landets CO2-udledning, når fødevarerne i fremtiden skal transporteres over længere afstande og fra udlandet. Måske er hensigten, helt og fuldstændigt, at opgive den lokale fødevareproduktion, så man i stedet kan »spise« ansøgningerne om tilskud.
Miljøorganisationernes Fake News-kampagner skal imødegås ved afgørende at fremme gennemsigtigheden, med faktabaseret information og en åben dialog. Det er vigtigt at opfordre organisationerne til en mere ansvarlig journalistik og at udfordre urigtige påstande med dokumenterede kendsgerninger.
- Det kan ske ved udbredelse af korrekte og velresearchede oplysninger om fiskeriet og landbruget for at imødegå fejlagtige påstande.
- Det kan ske med en opfordring til gennemsigtighed fra miljøorganisationernes side vedrørende deres egne data og metoder.
- Det kan ske med mere åbenhed omkring finansiering og interessekonflikter, som kan afsløre eventuelle skjulte dagsordener.
- Det kan ske ved at fremme dialog og samarbejde mellem miljøorganisationer, fiskere, landmænd og myndigheder. Dette kan bidrage til at skabe en større forståelse af udfordringerne og fremme de bæredygtige løsninger.
- Det kan ske med en opfordring til uddannelsesinitiativer og oplysningskampagner, der hjælper både offentligheden og beslutningstagere med at forstå kompleksiteten i de spørgsmål, der er involveret.
- Det kan ske ved at fremme uafhængige Fakta-check eller initiativer, der kan verificere nøjagtigheden og rigtigheden af oplysninger og rapporter, inden de bliver udbredt.
Opgaven kan måske virke uoverkommelig, men på et tidspunkt, må der komme en reaktion fra offentlighedens side, når Miljøorganisationernes »pengemaskine« viser sit sande ansigt og bliver afsløret i deres egentlige mål. Så der er kun en vej og det er en mere oplyst offentlighed, der gerne skal bidrage til at hindre spredningen af Fake News i debatten om vores havmiljø og natur.
