Nye redskabskrav i Kattegat er en »Ren Molbohistorie«

En ægte molbohistorie er en ældre fiktiv historie om molboernes opfindsomhed og snarrådige gerninger – ikke altid lige heldige. I denne artikel og fortælling har en fisker fra Bønnerup (tæt på Mols) og en fiskerikonsulent, ladet fortælle en molbohistorie, som du måske endnu ikke har hørt om. Den hedder »hullerne i trawlen« og det er ganske vist.. den er i dag blevet genfortalt, onsdag den 22. marts kl. 13.00 på Christiansborg, for Fødevareudvalget og senere for en række politikere, med interesse for fiskeriet.

Historien lyder..

»De gode molboer havde i mange generationer været gæve fiskere. Det gik op og ned som alt andet, men de havde dog levet af det. Molboerne fangede mange forskellige fisk, men en af fiskearterne – torsken – var i svær tilbagegang, og molboerne satte sig sammen ved byens gadekær for at komme med gode råd til at løse problemet. Flere muligheder blev vendt, men pludselig lyste en af molboerne op i et stort smil og sagde: »Jeg har løsningen på problemet – Vi laver da bare store huller i trawlen, så torsken kan svømme ud igen.« Der blev klappet og nikket anerkendende til den snarrådige molbo. At lave store huller i trawlen løste jo på bedste måde problemet. Molboerne drog i samlet flok ned til havnen, hvor de hurtigt fandt knivene frem. Humøret var højt og stemningen god, mens de skar og lavede store huller i deres trawle. Se der skulle torsken let slippe ud igen. Inden mørket faldt på, var alle fiskerne ombord på deres både, og med højt humør og ro i sindet lagde de fra land og drog afsted på fiskeri.«

Selv skriver fiskeren fra Bønnerup og fiskerikonsulenten, at historien måske virker lidt for morsom til at være rigtig, men ikke desto mindre, så er det den rene skinbarlige virkelighed for mange fiskere i Kattegat. Fiskere der i dag er underlagt redskabskrav fra myndighedernes side, der med kravet om »store huller i trawlet«, ender med at tage livet af fiskerne.

Med huller og Seltra-paneler i i deres trawl kan de nu bare se til, at panelet sorterer fangsten så kraftigt, at det skader den primære fangst. Så kraftigt at godt 80 procent af søtungerne og op til 20 til 30 procent jomfruhummerne ikke fanges. Fiskeriet bliver ineffektivt, og det er ikke længere hverken økonomisk rentabelt eller miljømæssigt bæredygtigt at sejle afsted…

Sagen kort
Torsken er stort set væk i Kattegat! For at beskytte de sidste torsk har man pålagt fiskerne i Kattegat at bruge seltra-paneler i deres trawle. Det dur bare ikke..

Problemstilling

• Torsken har de sidste mange år været i tilbagegang i Kattegat.
• Det er uklart, hvorfor torsken ikke længere findes i Kattegat. Meget peger på, at temperaturstigninger, udledning af næringsstoffer samt at den voksende bestand af sæler og skarver spiller ind. Fiskeriet har også sin del af ansvaret, men mange andre arter, der også fiskes efter, fx rødspætter og jomfruhummere, er i vækst.
• Lovkrav – gældende for Kattegat om brug af seltra-panel i trawlen – er indført for at tilgodese og redde torsken.
• Der har tidligere været dispensation for kuttere under 10 meter, der således har været fritaget for brug af paneler.
• Problemet med de store huller i panelet er, at størstedelen af fangsten svømmer ud af trawlen, så det ikke længere er muligt at leve af fiskeriet… Hvis ikke en hel sektor skal kapitulere og række armene i vejret, har vi brug for jer politikeres hjælp til at få lavet reglerne om – og det hurtigst muligt, inden det er for sent!!

Det svarer til, at landmanden må så, men ikke bruge frø – og mureren må mure, men ikke bruge mørtel.

Udfordringen

• For alle trawlere i Kattegat betyder panelet, at en stor del af det, der kommer ind i trawlen, svømmer ud igen.
• Udfordringen for de mindre trawlere kommer for alvor, når trawlen hives ind!! De små kuttere har ikke power og maskinkraft nok til at kunne holde skred i båden og derved holde fangsten »i bunden« af trawlen.
• Når grejerne hives ind, bliver der turbulens i trawlen, og størstedelen af fangsten svømmer ud igen… Det efterlader fiskerne med en lang næse og et fiskeri, vi ikke kan leve af…
•  

Konsekvens

• Fiskeriet efter søtunger og jomfruhummere udgør 90 procent af værdien for trawlfiskeriet i Kattegat. Minimumstab ved brug af lovlige redskaber i dag (Ref. DTU Aqua): Søtunger godt 80 procent og Jomfruhummere mellem 20 til 30 procent.
• Panelerne giver et ineffektivt fiskeri, så man må fiske mere for at fange sin kvote. Dette giver en større CO2-udledning og større bundpåvirkning. Fiskeriet skubbes dermed ikke i en grøn retning!!
• Det kystnære fiskeri er under et kæmpe pres, og en hel sektor er under afvikling.
• Hvis fiskeriet uddør, vil det påvirke livet på havnene og i de små fiskerisamfund.

Paradoks

• Fiskerne har gennem tiden opkøbt deres egne kvoter, dvs. retten til at fange promiller af den samlede mængde fisk, som tildeles danske fiskere. Det vil sige, at man har købt en ret til at fange en mængde fisk og jomfruhummere, MEN man kan ikke fange dem med de redskaber, som man er pålagt at skulle bruge…
• De arter, som fiskeriet er baseret på, optræder i sunde og bæredygtige bestande.
• Det mest frustrerende: Kunne man med panelet redde torsken, så gav det bare lidt mening. Men der har de sidste år – med eller uden panel – kun været meget få torsk i Kattegat.
• Intentionen med panelet er god nok, men vi rammer forbi skiven og panelet gør, at det ikke længere er hverken økonomisk rentabelt eller miljømæssigt bæredygtigt at fiske!

Mulige løsninger

Der er ikke meget tid at gøre med. Fiskerne er pressede, og det går baglæns for hver dag, der går. Det er et akut problem, og der skal handles lige nu!!

• Der skal fra dansk side lægges pres på EU (Langsigtet proces)!
• Der bør genindføres dispensation for kuttere under 10 meter hurtigst muligt.
• Man kan tage fartøjer ud til forsøgsfiskeri, så man kan arbejde på mulige løsninger.
• Hvis vi ikke kan få lavet reglerne om, så giv os en rimelig kompensation og køb os fri af vores fiskerrettigheder, så vi kan komme fra erhvervet med skindet på næsen.

Generel opfordring: Mere samarbejde, forståelse, indblik og generelt en skærpet dialog mellem politikere, havbiologer / DTU Aqua og fiskerierhvervet, herunder DFPO.

Man skal huske på, at det i allerhøjeste grad er i fiskernes egen interesse med sunde og bæredygtige fiskebestande og et havmiljø i balance!