Det er vel ikke helt ukendt, at danske Kattegat-fiskere følger sig intimideret og krænget. De er dybt utilfredse med, at der nu skal være kameraovervågning på deres trawlere i Kattegat.
Det sker med den officielle forklaring og begrundelse, at det skal styrke den truede torskebestand i Kattegat. Men der er nok snarere en måde, hvorpå man kan tilfredsstille de negativt indstillet fiskeriordførere fra venstrefløjen, med hr. Rasmus Nordqvist fra Socialistisk Folkeparti og hr. Søren Egge Rasmussen fra Enhedslisten samt hr. Martin Lidegaard Radikale Venstre m.fl., der alle ønsker bundslæbende redskaber hen hvor pebret gror.
Fiskeriminister Rasmus Prehn (S) har i den sammenhæng fulgt »de rødes« overvejende »fiske skeptiske« holdning, og med dem besluttet at gøre kameraovervågningen obligatorisk på samtlige trawlere i Kattegat-fiskeriet.
Det er ikke kun Danmarks Fiskeriforening DFPO, der tidligere har udtalt at dette var, ikke mindre en en hån mod de danske fiskere. Men det har også fået fisker Frank Theodorsen fra Bagenkop, til at sætte sig til sin PC og forfatte en sammenhæng, som burde vække samtlige politikere, miljøfolk og andre interessenter, op af deres fastlåste indforståethed omkring de reelle forhold i Kattegat.
Fiskeren fra Bagenkop skriver i sit partsindlæg på facebook
Når nu de miljøgrønne og røde partier, med de mange »bevarmigvel« organisationer og deres NGO’er har så travlt med kameraovervågning af trawlfiskerne i Kattegat, at de nu vil bruge over 100 mio kroner af statens penge på dette, hvorfor vil de så ikke kigge på hvor mange gange flere tons torsk skarven og sælerne ødelægger og spiser, end det de danske fiskere samlet fanger i samme område.
De »kloge« hoveder er jo selv så overbeviste om, at en nedlæggelse af trawlfiskeriet vil »redde« fiskene og havmiljøet – faktisk i hele Kattegat. »MEN – de tager fejl og de får jo ikke engang medhold af DTU’s havbiologer,« understreger fiskeren fra Bagenkop, Frank Theodorsen
Når nu DTU har styr på hvad der faktuelt er af udsmid af torsk i Kattegat, hvorfor bruges disse tal så ikke aktivt. I stedet for at venstrefløjen skal kaste om sig med penge på et »grønt projekt«, som kamera-overvågning, som ved Gud ikke hjælper torsken ret meget i dette farvand.
Her er der et estimeret et udsmid på små 44 tons undermålere sidste år (svarende til ca. 450 GRAM torsk pr trawltræk). Det svarer ca. til hvad én skarv spiser hver dag. (Der går ca. 5 stk. undermålere på hvert kilo torsk. Det bliver til (44 tons x 5 små torsk pr. kg), det er 220.000 stk små torsk, sammenholdt med at skarv nok æder over 10 mio. stk. undermålstorsk om året.
Trods disse knastørre fakta, så skal vores fælles velfærds-kroner alligevel forringes med over 100 mio efter »grønt ønske« til kamera overvågning – hertil skal lægges lønninger til de rigtig mange ekstra ansatte i Fiskeristyrelsen, der fremover skal kontrollere disseog til overmål store mængder klip fra overvågningsvideoerne.
Men helt ærgerligt, spørger fiskeren fra Bagenkop, hvad tror I selv et trawlforbud vil hjælpe, når det nu beviseligt ikke er trawlerne der fjerner torsken fra Kattegat, men istedet de EU- fredede og beskyttede skarv og sæler.
En konsekvens af dette fortsatte ragnarok med sæler og skarv, bliver da færre landinger og dermed færre fisk til videresalg, hvilket igen får negative følger for den stedlige fiskeindustri, de mange service-virksomheder tilknyttet fiskeriet samt ikke mindst en ringere handel og dermed en lukning af havnene som igen afstedkommer en fraflytning fra disse yderområder, der i forvejen er hårdt ramt på beskæftigelsen og bosætningen.
Eksempel – Man lukkede for ca. 12 til 13 år siden for trawlfiskeriet i Kasse N ud for Gilleleje, for netop at redde torsken. Men hvad har det så resulteret i – flere torsk – nej snarere tværtimod, så er det gået stik modsat de grønnes forventninger her og det vil ske igen, med en totalt irrelevant og ligegyldig overvågning i Kattegat. Det giver ikke flere torsk..
Så lad bare politikerne lytte til de »grønne NGO’er«, istedet for fiskerne og deres erfaringer. Så vil dansk fiskeri, ifølge fisker Frank Theodorsen, hurtigt få fiskeriet bragt til lukning.
partsindlæg fra Frank Theodorsen