Den utrolig grimme fisk med det frygtindgydende kæmpegab med de sylespidse tænder, er Atlantens enorme rovfisk, men med et umanerligt lækkert kød. Den fanges hele året rundt og landes derfor jævnligt i de færøske havne.
I Klaksvík landede den mindre trawler Fiskaklettur 30 tons fisk, hvoraf 8,7 tons var havtaske. De har fisket i 6 dage ud for Færøerne på denne tur, og så snart de havde landet tog de tilbage til fiskeriet ud for Færøerne.
I Tórshavn landede garnskibet Túgvusteinur 10 tons fisk, overvejende havtaske. Her havde man fisket i 3 dage vest for Færøerne og her satte man ligeledes kurs og fart til fiskefeltet igen efter landingen.