Striden ruller fortsat omkring retten til hjertemuslingerne i Limfjorden, mellem på den ene side Limfjords-fiskernes Østersforening og Centralforeningen For Limfjorden (muslingefiskerne) på den anden. Sidstnævnte har i dag retten til hjertemuslingerne, som en bifangstkvote.
En bifangstkvote af hjertemuslinger der maksimalt må udgøre op til 49 procent af en fangst, som licenshaverne til blåmuslinger må bringe i land.
Det har formanden for muslingefiskernes forening Bo Husted Kjeldgaard tidligere fortalt. Han har overfor pressen forklaret, at fiskeriet efter blåmuslinger og hjertemuslinger uløseligt hænger sammen og fiskeriet af hjertemuslinger efter hans mening fortsat bør være koblet op på en licens til fiskeriet af blåmuslinger.
Så vil man være en del af dette fiskeri, så byd ind på de licenser der bliver sat til salg
For som han understregede sidste år, »Hvis østersfiskerne ønsker at få andel i fiskeriet efter hjertemuslinger, kan de jo byde ind på de licenser, der bliver til salg. Det kan de allerede gøre i dag. Men som det bliver fremlagt i deres ansøgninger til myndighederne, vil de have halvdelen forærende, af det vi andre skal overleve på.« Det mente formanden for Centralforeningen for Limfjorden, Bo Husted Kjeldgaard sidste år ikke var i orden eller rimeligt.
Som det er lige nu, er hjertemuslinger en bifangst til blåmuslinger, og derfor må fisker Peter Skou Dalsgaard fra Fur, fiske begge dele med hans licens til på blåmuslinger.
Sagen er i politikernes hænder nu, men hjertemuslingerne har igennem snart 19 år hørt til blåmuslinge-fiskeriet, men nu er de på vej til at få deres egen kvote. Så nu er spørgsmålet pludseligt blevet, hvem der fremover skal have lov til at fiske efter hjertemuslingerne i Limfjorden.
Det vil en gruppe af østersfiskere, under den beskyttede kystfiskerordning. De gør nu krav på halvdelen af Limfjordens hjertemuslinger. Noget som de ikke tidligere har haft licens eller rettigheder til.
Én af dem er fisker Reinhardt Schmidt fra Thyborøn. Han er formand for Limfjordsfiskerne’s Østersforening og desuden næstformand i Foreningen for Skånsomt Kystfiskeri PO, han mener, at der skal være rettigheder til at fiske efter hjertemuslinger og ikke et ejerskab.
Han mener ikke der er fortrinsret til direkte fiskeri af hjertemuslinger. Østersfiskerne har lige så meget ret til dette fiskeri som blåmuslinge-fiskerne, påstår han og ønsker endvidere, at en del af hjertemuslingerne skal flyttes over i den beskyttede kystfiskerordning, hvor man ikke får ejerskab, men istedet retten til at fiske efter dem,« har fisker Reinhardt Schmidt tidligere udtalt.
I øvrigt en underlig sammenblanding af skånsomt fiskeri og bundslæbende redskaber over havbunden efter østers og muslinger – Ovenikøbet ønsket af en næstformand i »Foreningen af Skånsomt Kystfiskeri« (FSK-PO) – Når FSK-PO omtaler deres eget fiskeri med passive redskaber, lyder det ellers, »Skånsomt kystfiskeri foregår med fiskeredskaber, der har en minimal eller slet ingen påvirkning af havbunden.« Her ønsker man ikke at blive kædet sammen med fiskeriet med bundslæbende redskaber. Men i Østers- og muslingefiskeriet har man netop sådan påvirkning af havbunden – men her viger principperne og målsætningen for det skånsomme fiskeri åbenbart for de økonomiske argumenter og betragtninger. Et fiskeri der bestemt ikke, efter FSK’s egen målsætning, burde være foreneligt med deres egne grundprincipper.
Hjertemuslingen indgår allerede som en del af licensen
Så spørger man Fisker Peter Skou Dalsgaard fra Fur, så burde dette allerede være afklaret, for hjertemuslingerne indgår allerede i blåmuslinge-fiskernes licens-køb og økonomi. Så hvis hjertemuslinger kommer ind i den tidsubegrænsede ordning, så risikere man, at ikke opfiskede kvote af hjertemuslinger kan være tabt. For der kan ikke lejes ud af denne ordninger og som det ser ud lige nu, er der kun ganske få »kyst-fiskere« i ordningen, der i praksis kan fiske disse hjertemuslinger. Så risikoen for ikke opfiskede mængder er stor. Men der er også en meget stor risiko for, at man uforvarent præmiere nogle ganske få østersfiskere med større fartøjer i ordningen, der udover egen licens-kvote frit kan leje ekstra hjertemuslinger af de andre i ordningen, der ikke kan fiske deres licens og dermed opnå en yderligere og ikke hensigtsmæssig samt helt uretfærdig begunstigelse, og gør dermed en stor del af disse østersfiskerne til en flok »sofafiskere«. Et begreb politikerne længe har kæmpet for at komme til livs.
Noget helt andet er, hvad politikerne ved den sidste ændring af kystfiskerordningen sagde til pressen, med henvisning til pkt. 9 i kystfiskeraftalen, hvor det hedder: »De afsatte mængder til kystfiskerordningen fastholdes. Der afsættes ikke nye mængder til ordningen ud over de allerede afsatte mængder (Styrkelse af kystfiskerordningen den 11. november 2019) – Men de eksisterende mængder fokuseres i højere grad på den tidsubegrænsede ordning og de skånsomme fartøjer.«
Muslingefiskerne udviser imødekommenhed
Centralforeningen For Limfjorden (muslingefiskerne), som fisker Peter Skou Dalsgaard er medlem af, har man fremsat et forslag der tidligere har været oppe og vende. Et forslag der i al sin enkelthed går ud på, at man istedet for at ødelægge rentabiliteten i det eksisterende muslingefiskeri, kunne udvide med dét der er til rådighed. Her henvises til et område i Nissum Bredning, hvor der er mange hjertemuslinger og netop dette område kunne udlægges til deling mellem alle, der ønsker en licens til at fiske hjerte-muslinger.