Kritikken fra fiskeriministeren i går er både uretfærdig og unødvendig. Hellere samarbejde end skændes i medierne, skriver Svend-Erik Andersen fra Danmarks Fiskeriforening PO i Fiskeritidende i dag.
Under overskriften »Pas på, I ikke ender som typograferne gjorde i sin tid« gik fiskeriminister Rasmus Prehn til angreb på fiskeriet med et klart budskab om, at der i fiskeriet ikke er tilstrækkelig vilje til omstilling. Det er et angreb som dagen derpå vækker forundring hos formanden for Danmarks Fiskeriforening, Svend-Erik Andersen.
»Hvis der er nogen, der er optaget af fremtidens fiskeri, så er det danske fiskere,» siger Svend-Erik Andersen som samtidig er ærgerlig over at høre, at ministeren kalder fiskerne udviklingsmodstandere.
»I foråret 2021 fremlagde vi sammen med DN (Danmarks Naturfredningsforening) et forslag til fredning af store dele af det danske hav. Og 3 måneder senere fremlagde vi en samlet pakke af forslag til fremtidens fiskeri – Danskernes Fiskeres – herunder en række grønne forslag. Jeg synes faktisk, vi de seneste år er kommet med en række konstruktive forslag,« siger Svend-Erik Andersen.
Fortidens syndere
I sit indlæg nævner ministeren også, at hans forgængere har gjort for lidt for at sikre et bæredygtigt fiskeri og bare har ladet stå til. Det har betydet, at fiskerne ikke har taget del i den grønne omstilling. I Danmarks Fiskeriforening mener man den kritik er helt skæv, da de danske fiskere har gået forrest for at mindske alt fra miljøpåvirkning til klimapåvirkning.
»Det er let at henvise til, at forgængere ikke har gjort, hvad de burde. Men faktum er jo, at vi normalt baserer fiskeri-politikken på et sagligt og fagligt grundlag.«
»I stor modvind har vi skabt et moderne fiskeri – også med hjælp fra politikerne – men især med fiskernes indsats, hvor mange har fisket mindre og mindre for hvert år, der er gået og samtidig brugt mindre brændstof. Derfor bliver jeg også noget ærgerlig over, at ministeren sammenligner selvstændige erhvervsfiskere med typografer. Typografer blev overhalet af den teknologiske udvikling. Det samme kan ikke siges om fiskeriet – for det er den politiske stemning og vilje, som presser fiskeriet. Ikke den teknologiske udvikling. For eksempel må man i fiskeriet ikke bruge nye teknologier eller hente nye redskaber som man vil, for det tillader reglerne ikke,« udtaler Svend-Erik Andersen.
Trawl og kamera
Af interviewet fremgår også, at ministeren har et ønske om at omlægge fiskeriet til nye fangstmetoder. Det er lettere sagt end gjort, og det er et arbejde, der kan ende med at afvikle hele det danske fiskeri. Samtidig tager ministeren også fat på en gammel traver – kameraovervågning af de danske fiskere.
»Ministeren ønsker en ændring af fangstmetoder. Jeg antager, han henviser til trawl. Her skal ministeren bare huske på, at trawl står for 90 % af økonomien i dansk fiskeri og 90 procent af de ferske landinger der i dag eksporteres.«
»Der er ikke alternativer til trawl, som landet ligger. Vi har deltaget i mange projekter med det formål at mindske påvirkningen af havmiljøet fra fiskeriet, og det fortsætter vi med. Men hvis vi i dag dropper at trawle, vil det være en de facto lukning af dansk fiskeri. Der vil forsvinde mange arbejdspladser i en række områder af Danmark, der i forvejen er udfordret, og hvor fiskeriet er vigtigt både økonomisk, socialt og kulturelt. Det dur ikke, og så er det vigtigt at lytte til DTU Aqua, når de konstaterer, at et trawlforbud ikke i sig selv vil forbedre havmiljøet. Derfor synes jeg, at det er ærgerligt, at der ikke er større politisk fokus på de allerstørste presfaktorer på havmiljøet, nemlig udledningerne fra landbruget og byerne – frem for at pege fingre ad fiskeriet.«
»Ministeren nævner også kameraovervågning og at vi bare har nej-hatten på. Vi har faktisk spillet konstruktivt ind og sagt, at man skal arbejde med positive incitamenter for at få fiskerne til at tage kamera ombord. Det er nu en gang den måde man bedst skaber incitamenter til adfærdsændringer. Det giver god mening, mener vi.«
Giftig CO2-afgift
Ministeren kom også kort ind på CO2-afgiften, hvor han gjorde det klart, at den vil ramme fiskeriet som en hammer, og at der skal findes en løsning på den problemstilling.
»Jeg er glad for, at ministeren anerkender, at fiskeriet vil have meget svært ved at håndtere en co2-afgift, og at fiskeriet ingen valgmuligheder har, for det er også sådan, vi ser det. Der er ingen reelle grønne alternative brændstoffer, og dermed vil vi skulle betale CO2-afgiften, og det vil fjerne mange arbejdspladser i fiskeriet.«
