FF Nyt bragte i forrige udgave et interview med professor i fiskeribiologi Jeppe Kolding der mener, at Vesten griber fiskeriet helt forkert an og at der skal høstes mere fra alle hylder i havets spisekammer for at opretholde balancen og få størst muligt bæredygtigt udbytte.
Artiklen affødte en debat og resulterede i et indlæg på Marine Ingredients Denmarks hjemmeside, hvor forskerne bag indlægget erklærer sig enige med Jeppe Kolding i de grundlæggende økosystemprincipper, men ikke i den praktiske fiskeriforvaltning.
Forskerne bag indlægget er forsker ved Københavns Universitet Henrik Sparholt og chefbiolog ved Marine Ingredients Denmark Søren Anker Pedersen. Henrik Sparholt var leder af FMSY-projektet og han leder i dag MSE-projektet, som er en videreførsel af FMSY-projektet.
»Artiklen med Jeppe Kolding kan måske læses som en modsætning til vores indlæg i FF Nyt september 2020, hvor vi argumenterede for, at man i Vesten kan gribe fiskeriforvaltningen an som hidtil, men blot korrigere de referencepunkter, der vedrører fiskeritrykket. Men både Jeppe Kolding og vi har faktisk fat i de samme basale økosystemmekanismer, nemlig at der kun er en vis mængde energi (føde) til rådighed for fiskene og at store fisk spiser små fisk. Især er det vigtigt at huske på, at hver gang man går et trin op i fødekæden, mister man 90% af energien,« siger Henrik Sparholt.
Fælles for Jeppe Koldings og FMSY-projektets arbejde med fiskeriforvaltningen er, at begge inddrager den omfattende økosystem- og flerartsforskning, der er udført over de sidste 40 til 50 år, og som har kostet samfundet milliarder af kroner. »Vi mener, at det er på høje tid at inddrage resultaterne af denne forskning i forvaltningssammenhæng, hvilket forskningen hele tiden har haft som sit primære formål,« siger Søren Anker Pedersen.
Korrektion fremfor revolution
I bund og grund er forskerne altså enige i deres grundlæggende syn på havet, som et økosystem og en bæredygtig forvaltning heraf. Men løsningen på den fremtidige forvaltning er henholdsvis mere og mindre radikal i de to lejre.
»Vi har i modsætning til Jeppe Kolding valgt at foreslå at korrigere den nuværende forvaltning fremfor at revolutionere den, som man nok må sige Jeppe Koldings forslag indebærer. Vi mener, at der er behov for en øjeblikkelig korrektion, da fiskeriet taber værdier for omkring 40 milliarder kroner om året i bæredygtig fangst. Dette er en tabt fangst, der ikke senere kan indhentes, idet årsagen er, at for mange små fisk er spist af store fisk, og at fiskenes reducerede vækst på grund af fødekonkurrence ikke på et senere tidspunkt vil betyde øget vækst,« siger Henrik Sparholt.
Forskerne henviser til det konkrete eksempel på den forvaltning, de foreslog i FF Nyt september 2020, der viste, at det vil betyde, at blåhvillingkvoten for 2021 kan hæves fra de nuværende 1.161.615 tons til 1.502.020 tons, og på langt sigt hvert år med 75.000 tons i forhold til den nuværende forvaltning.
»Hvis man vil revolutionere forvaltningen, tager det 10 år – mindst. Vores forslag kan implementeres nu – ICES’ nuværende årlige modelberegninger af fiskebestandenes udvikling er grundlag nok og var det, vi brugte til at beregne blåhvillinge-kvoten ovenfor,« siger Søren Anker Pedersen.
Vigtigt at sikre biodiversiteten
Hvad angår det mere langsigtede perspektiv, mener Søren Anker Pedersen og Henrik Sparholt også, at forvaltningen bør fokusere på andet end blot at maksimere udbyttet fra alle havets fiskebe- stande.
Det skyldes, at videnskaben efterhånden har en ret klar viden i retning af, at hvis man ønsker at maksimere det samlede fiskeriudbytte fra økosystemet, kan man fiske bestandene af de store rovfisk (som torsk, sej, kulmule, etc) til et lavere bestandsniveau end de hidtidige anbefalinger. Gevinsten ved færre store rov fisk er øget overlevelse af bytte-fiskene og dermed øget fangstmuligheder på bytte-fiskene. De øgede fangst- mængder af bytte fiskene vil vægtmæssigt langt opveje nedgangen i fangst-mængderne af de store fisk – rovfiskene. Dette er helt på linje med Jeppe Koldings pointe. Ulemperne af dette ville være færre konsum fisk i handel og reduceret biodiversitet.
»Det rejser jo så spørgsmålet, om det er acceptabelt for samfundet som helhed. Det mener vi ikke, at det er. Det over-
ordnede formål med fiskeri-forvaltningen må derfor afbalanceres med en målsætning for biodiversiteten. Vi foreslår, at man i første omgang bibeholder de nuværende biologiske referencepunkter for bestandsstørrelse og den nuværende strategi om at reducere fiskeri-trykket, hvis en bestand kommer under disse. Det vil betyde, at enhver bestand typisk vil være større end referencepunktet og dermed, at biodiversiteten er sikret.
Ønskes der fra politisk hold andre biodiversitets-mål, kan man korrigere fiskeriforvaltningen tilsvarende hen ad vejen,« siger Henrik Sparholt.
Nuværende forvaltning
lever ikke op til internationale målsætninger Henrik Sparholt og Søren Anker Pedersen mener, at både deres og Jeppe Koldings forslag er helt i overensstemmelse med internationale aftaler om forvaltning af fikebestande som for eksempel »The Copenhagen Declaration 2002« fra det Internationale Havforskningsråd.
»Vi mener ikke, at den nuværende videnskabelige rådgivning og forvaltning lever helt op til de sunde målsætninger, som de internationale aftaler foreskriver. Jeppe Koldings indlæg antyder, at han er enig med os,Vi er inde på de samme fundamentale økosystemmekanismer og på, at fiskeriforvaltningen i Vesten i højere grad skulle basere sig på disse. Vi har blot et mere »her og nu« perspektiv,« understreger Søren Anker Pedersen.
