Norske torske-opdræt kan påvirke kyst-torsken både i deres sociale genetiske samt økologiske interaktioner med hinanden.
Det er igen en øget interesse for torske-opdræt op langs den norske kystlinje. Dermed øges behovet for større viden om hvorledes og hvor i høj grad opdrætstorsken påvirker de vilde torsk. Nu er denne viden tilgængelig i en ny norsk rapport om emnet.
Du finder rapporten her på Havforskningens hjemmeside
Af de forskellige torskbestande er den norske kysttorsk mest udsat for påvirkning i forbindelse med torskeavl. Dette skyldes især det forhold, at de opholder sig i samme område som havbruget befinder sig.
Lokale gydepladser, langs hele den norske kyst, er især de mere sårbare fjordbestande af torsk, der bør beskyttes langt bedre mod opdræts-torsken. Tilsvarende beskyttelse bør også overvejes for opdrætområder med lokale larver samt ifbm. flytning og levende opbevaring af torsk nær gydepladserne.
Kan påvirke kysttorskens gener
Risikoen for genetisk påvirkning af de vilde bestande er sandsynligvis større i torske-avl end i lakse-avl. Ud over det faktum, at opdrættet torsk kan slippe ud og dermed opsøge de vilde fiskes gydepladser, kan den også gyde direkte i buret,« forklarer Pål Arne Bjørn. Han har ledet arbejdet med at indsamle tilgængelig viden om torske-avl og miljø-effekter i den nye rapport.
Torske-æg, der er gydet inde i et havbrug, kan let glide ud af burene og videre ud i havet. Til sidst kan de udvikle sig til voksne fisk, der sidenhen kan opsøge gydepladserne.
Bør overveje at bruge sterile fisk
Den torskeart, der nu bruges til opdræt er tæmmet. Dette betyder, at arten har været holdt som husdyr i flere generationer, hvor det er opdrættet fisk med visse egenskaber. De adskiller sig derfor fra de vilde torske-fisk.
»Vi antager, at torsk har en højere risikoprofil end laks, især for svage bestande af kyst-torsk, men dette afhænger af hvor stort et pres fra bestanden er, i forhold til størrelsen af den lokale bestande, samt graden af domesticering,« siger Bjørn.
Det betyder, at Havforskningsinstituttet anbefaler, at brugen af sterile opdrættet torsk undersøges nærmere.
Miljøeffekterne af torskopdræt bør medtages i genopbygningsplanen
Havforskningsinstituttet mener derfor, at miljøeffekterne af torskopdræt bør indgå i genopbygningsplanen.
Begrænsninger i flytning af torsk samt levende opbevaring af torsk nær gydepladser, bør også overvejes. Man bør i det hele taget tage højde for transmissionsruter ved lokalisering af faciliteter. Ligesom laks og andre fisk har torsk også forskellige sygdomme og parasitter, der kan gøre dem syge eller påvirke dyrevelfærden. Mængden af disse kan ændre sig, hvis torskeopdræt bliver udbredt.
»Det bør undersøges nærmere, hvordan parasitter og sygdomme, som torsk kan få, vil udvikle sig over tid, hvis der er meget torske-avl i nærheden,« siger Arne Bjørn.
Du kan læse hele artiklen her på Havforskningsinstituttets hjemmeside her
