Hollandsk fiskeri slås stort set med de samme problemer som danske fiskere, som også er ramt af det som hollænderne kalder »turbulente tider«.
Dette i kombination med en hurtig udvikling, har sat erhvervet og fiskerne under stort pres i begge lande. Færre fiskepladser på grund af etableringen af havvindmølleparker og i danskernes tilfælde energi-øer samt natura 2000 områder, der ikke må fiskes på, landingsforpligtelsen og ikke mindst Brexit’s fiskeriaftale har skabt økonomisk uorden i fiskernes dagligdag og dette sammenholdt med, for hollændernes vedkommende, et forbud mod det meget benyttede elektrisk pulsfiskeri, har dette især besværliggjort det hollandske fiskeris betingelser.
Behovet for omstilling i fiskeriet er derfor magtpåliggende også set i lyset af, at klimaforandringerne og migrationen af fisk der tydeligt afslører at oceanerne opvarmes, forskes der intensivt i nye og moderne fiskemetoder, der kan imødegå alle disse udfordringer som fiskeriet står overfor.
Udfra dette har et hollandsk firma i Scheveningen Wageningen Marine Research (WMR) i samarbejde med rederiet Jaczon forsket i effektivisering og optimering af et nyt innovativt produkt, der efter firmaets oplysninger, er den naturlige afløser for det elektriske pulsfiskeri. Men helt uden brug af strøm – man vandsprayer istedet og skaber dermed næsten identistisk samme betingelser i fiskeriet efter fladfisk – dog helt uden strøm.
En bom med vandsprayer
Man har udviklet en vandsprayer-rig, som Projektgruppen i deres udviklingsarbejde har kaldt »Pilot Water Spray for Sole Fishing«. De beskriver efterfølgende riggens design og offentliggør de foreløbige gunstige resultater med dette nye produkt, som anvendes i fiskeriet efter fladfisk.
Udviklerne af vandsprayer-riggen sigter mod at fange fladfisk med en minimal påvirkning af havmiljøet og med et reduceret forbrug af brændstof. Riggen bruger en teknik, hvor fladfisk skræmmes op fra havbunden med vandstråler (spray) og som derefter fanges i trawlet.
Under projektet samlede gruppen viden om driften omkring de forskellige dele af bommen / riggen. Pilotprojektet modtog tilskud fra det hollandske Ministerium for Landbrug, Natur og Fødevarekvalitet, hvor det hollandske fiskeriselskab Jaczon, selv inden havde foretaget de første test til søs, på skibene Eurocutters SCH 45 og ARM 33.
Vandsprayer-riggen testet
I den grundige undersøgelse af riggen, var forskellige versioner og rigninger af vandssprayeren testet på en trawler SCH 63 »Quo Vadis«. Testen forløb over 30 fangst-rejser. F.eks. blev det søgt, hvilken justeringer og tilpasninger der mest effektivt øgede fangsterne. Man eksperimenterede med forskelligt vandtryk, ændrede dysediameter og forsøgte med forskellige typer sprøjteslæder samt ændrede afstandene mellem dyserne m.m. til også at omfatte hvilket net der fangede bedst. Det hele blev løbende undersøgt og dokumenteret.
Derudover så projektgruppen på, hvilken type fiskepladser og bundforhold udstyret fungerer bedst på, sammenholdt med det mest optimale fiskehastighed. Under test-rejserne blev der foretaget sammenligninger mellem bagbord’s og styrbord’s bom på hvert slæb, hvor ændringerne på den ene side blev sammenlignet med den anden, hvorefter forskellen blev noteret og registreret.
Fangsterne er også blevet sammenlignet med andre trawlere i samme område, og kameraer, der er knyttet til bommen / riggen, registrerede hvad der skete under vandet. WMR har undervejs både analyseret og rapporteret resultaterne ved hver Justering.
Her nedenfor er nogle af resultaterne opgjort efter de foreløbige resultater.
Plader eller stativ
Inden for projektet blev der udført en langt række eksperimenter med typen af sprøjteslæder (bærer / holdere af dyserne) og deres holdbarhed og virkning. Generelt er to typer sprøjteslæder blevet testet: plader og stativer. Plader med fire dyser, der sprøjter lige ned eller stativet der er udstyret med tre dyser, der hver sprøjter vand fra forskellige vinkler.
Resultaterne viser, at riggen med plader fanger mere. Pladerne går dog dybere gennem sedimentet med det resultat, at blødere bund er svære at fiske på. For bedre specifikt at undersøge effekten af vandstrålerne, blev begge modeller senere udstyret med to typer stativer.
Fiskerihastighed
For at finde den optimale slæbe hastigthed under fiskeriet blev der udført eksperimenter med hastigheder på mellem 3 til 6 knob i timen.
Med en hastighed på 3 knob i timen gik redskabet tættere på bunden og gjorde fiskeriet vanskeligt. Men ved 6 knob i timen følte besætningen, at de nærmest »svævede« for højt og dermed havde et ringere og begrænset fiskeresultat.
Vandspray slået til og fra i forsøget
Naturligvis blev vandstrålernes effekt og virkning på fangsterne undersøgt. Da begge fartøjer ikke var helt identistiske, blev det besluttet at slukke for vandstrålerne fra styrbord eller bagbord i en hel uge for at trække af. Resultaterne viste, at ved at tænde for vandstrålerne blev der fanget 15 procent flere tunger og 17 procent flere rødspætter.
Sammenligning af vandspray med elektrisk puls
Ved afslutningen af udviklingsprocessen blev der foretaget en sammenlignende mellem SCH 63 »Quo Vadis« med vandsprayer og en tilsvarende trawler H 225 med elektrisk puls. Hele ugen har skibene fisket side om side og sammenlignet fangsterne for hvert træk. Dette viste, at fartøjet med vandsprayer fanger 70 procent af tunger og 66 procent af rødspætte sammenlignet med fartøjet med elektrisk puls
Især de lavere rødspættefangster gav stof til eftertanke. Det menes, at støj fra pumperne kan have haft en afskrækkende virkning på rødspætterne. Hvorimod fangsterne af blandt andet pighvar ikke var signifikant forskellige. Fartøjet med vandsprayer havde et brændstofforbrug på 22,7 tons pr. fiskeuge (4,5 i 24 timer) mod 15,5 tons for fartøjet med elektrisk puls.
En observatør fra WMR var også med på hvert skib for at undersøge mængden og sammensætningen af udsmid fra begge fartøjer. Det var slående, at fartøjet med vandspayer fangede betydeligt flere skaller og andet ikke-levende materiale.
Konklusion og fortsættelse med udviklingen
I løbet af de 30 uger, der er gået med udvikling og forbedring af vandsprayeren, er der foretaget mange interessante ændringer til at forbedre fangsterne med reduceret brændstofforbrug. Den første fulde uge med højhastighedsfiskeri (6 knob i timen) forbrugte 34,9 tons. Alle justeringer har reduceret dette til 19 til 23 tons pr. Fiskeruge. Desuden har brugen af vandspray en positiv effekt på fiskeriets effektivitet.
I lyset af de mange positive resultater af det aktuelle projekt ser projektgruppen frem til at fortsætte udviklingen af vandsprayer-systemet.
Indsats, viden og erfaring
Projekt-teamet har også kun rosende ord til besætningen på trawleren, Jaczon’s landbesætning og deres leverandører, der hver uge har været klar til at realisere projetgruppens ønskede justeringer.
De har ydet en kæmpe indsats og med deres erfaring samt viden, har skipper og besætningen på SCH 63 »Quo Vadis«, haft travlt hver uge med at optimere bommen / riggen og noterer virkningerne af de foretaget ændringer, til glæde og gavn for projektgruppen og forsøgets forløb.
Dette projekt er sket i et tæt samarbejde mellem: Jaczon (Cornelis Vrolijk), Van Wijk, HFK, Padmos, Coöperatie Westvoorn og Wetec, Wageningen Marine Research og Dutch Fishermen’s Union. Forskningen er subsidieret for 65% af Ministeriet for Landbrug, Natur og Fødevarekvalitet fra det 15 millioner innovationstilskud, som den tidligere hollandske regering stillede til rådighed for fiskerisektoren.
Du kan læse om hele projektet her (hollandsk)
