Når ICES rådgiver om kvotefastsættelser, sker det ud fra et forsigtighedsprincip. Chefbiolog ved Marine Ingredients Denmark stiller imidlertid spørgsmålstegn ved, om ikke det bliver lidt for forsigtigt.
»ICES er generelt lidt forsigtige i forhold til, hvad der rent videnskabeligt er belæg for,« siger Søren Anker Pedersen.
ICES rådgivningen for brislingfiskeriet i Nordsøen og Skagerrak/Kattegat lyder på 208.708 tons. Selvom det er en stigning på omkring 50 procent fra sidste år, mener Søren Anker Pedersen også, at denne kvote er for forsigtigt sat.
Han henviser til, at ny forskning fra det såkaldte »FMSY-projekt«, som han har deltaget i, bl.a. tyder på, at fangsterne fra brislinge-bestanden kan øges, uden at det går ud over bæredygtigheden i bestanden.
»Den nuværende beregningsmodel anvendt af ICES tager ikke i tilstrækkeligt omfang højde for tæthedsafhængige faktorer. Fx det forhold, at når der er mange brisling i havet, så øges konkurrencen om føde mellem individerne,« siger Søren Anker Pedersen.
Han bakker samtidig op om fiskeribranchens appel til biologerne om at forklare de fastsatte kvoter, så de er til at forstå.
»Vær videnskabelig og sig tingene lige ud i stedet for at have uforklaret forsigtighed,« siger Søren Anker Pedersen.
Chefbiolog ved Marine Ingredients Denmark, Søren Anker Pedersen, er med i forskningsprojektet FMSY, som tyder på, at brislingekvoten kan øges, uden det går ud over bæredygtigheden i bestanden.
Marinbiologens bud på næste års kvoter
Blåhvilling
»Der hænger sorte skyer over blåhvillingekvoten. Grundet de senere års meget lille tilgang af unge fisk til bestanden og usikkerhed i bestandsvurderingen er forventningen, at fangstkvoten for 2021 vil ligge 10 til 30 % lavere i 2021 sammenlignet med 2020,« siger chefbiolog ved MID, Søren Anker Pedersen.
Sild
For sild i Nordsøen og Kanalen samt Atlantoskandisk sild vurderer Søren Anker Pedersen, at kvoterne vil falde med 10-20 procent i forhold til sidste år på grund af mindre til- gang af unge sk til bestandene, mens de østlige østersøsild vil være på niveau med i år.