Hellefisken er en ægte delikatesse på Færøerne. En stor fladfisk med kridhvidt og saftigt velsmagende kød, enten krogfanget på langline eller med garn ud for de færøske kyster.
Garnskibet Thor landede i ugens løb en last på 5,6 tons til Tórshavn, hvoraf 5,3 tons var hellefisk, som havde en kilopris på 31,- kr. Lasten blev her vurderet til 165.850,00 kr, som var resultatet af et fiskeri på kun 5 dage ud for Færøerne. Garn-skibet Túgvusteinur landede 8,6 tons, ligeledes til Tórshavn, hvoraf det meste var hellefisk, som også opnåede en kilopris på 31,- kr. Lasten blev efterfølgende vurderet til samlet over en kvart million, nemlig 267.840,00 kr., som de havde fisket i 6 dage Nord for Færøerne
Garnskibet Oknin landede 17,5 tons til Toftir, hvoraf 13,5 tons var hellefisk, som havde en kilopris på 31,- kr. Lasten blev her vurderet til 483.740,00 kroner, som de havde fisket i 7 dage øst ude for Færøerne. De færøske partrawlere Rókur og Lerkur landede i sidste uge en last på 75 tons til Runavík, hvoraf det meste var hellefisk, som de har haft et godt og fornuftigt fiskeri af på denne tur, og så snart de havde landet tog de tilbage til fiskeriet ud for Færøerne. Trawleren Brestir landede i sidste uge en last på 150 tons hellefisk til Miðvági, som de har fisket ud for Færøerne. De har haft et rigtig godt fiskeri på turen og så snart de havde landet tog de tilbage til fiskeriet ud for Færøerne.