Alt mens Danmark har skruet ned for blusset og aktiviteterne, så har man til gengæld i det Nordvestlige hjørne af Danmark forrygende travlt, med alt indenfor skibsreparation og om- og nybygninger af fartøjer, primært til fiskeriet.
En nærmest forpustet Søren Villadsen fra Villadsens Smedie & Skibs Bedding i Hanstholm forklarer FiskerForum.dk, at man længe før jul, har haft mere end almindeligt travlt og juledagene gik med alt andet end julesteg og and. Alene i denne uge er der ovenikøbet kommet 3 nye kunder til, hvilket blot beviser at Hanstholm virksomheden har det helt rette koncept til fiskeriet.
Man har så meget arbejde for tiden, at man egentlig mangler 3 skibsmontører til de kommende måneder, men helt presserende mangler man én knaldhammerende dygtig skibsmontør, som Søren Villadsen udtrykker det, der selvstændigt og med en god portion fantasi til gode kvalitetsløsninger, kan arbejde selvstændigt og vedholdende. Søren sidder klar ved telefonen – så bare ring.
Arrangementet lokalt er ikke til at tage fejl af. For når krisen kradser ved fiskeriet, med manglende omsætning og faldende priser, så er Villadsens Smedie klar til at tage medansvar og i den anledning giver man 25 procent rabat på alle landsætninger og yderligere 10 procent på timelønnen, for arbejde udført på beddingen. Et tilbud som gælder i hele april måned 2020, som kompensation for de dårlige priser på fisk, der er for tiden. En håndsrækning der er til at forstå.
NYBYGNING nr 32 er netop påbegyndt
Det er en glasfiber-nybygning med dimentionstallene 19,99 Frembygget styrehus indskudt i bakken og hele 14m2 dæksplads.
Da skibet kun må have ringe dybgang monteres dette med påhængsmotor som giver skibet en fart på over 35 knob udrigget til fiskeri .
HM 281 »Mercy«
Smedien fra Hanstholm har i januar afleveret HG 281 »Mercy« til Henrik Bloch og Anders Corell, sønner af fisker og skipper Jan Larsen. Brødrene har nu har fået foden på eget dæk.
En spændende opgave som kom ind før jul og som planmæssigt har strakt sig fra 18. december og henover julen og indtil 15. januar 2020. Med alt fra sandblæsning og maling, en fuld kølhaling og en lang række mindre opgaver med at skifte zink, svejse blokke, ordne fenderbeslag og meget mere, det hele gjort til tiden, så HM 281 »Mercy« kunne komme på fiskeri i januar.
Efter nogle uger på havet, vendte »Mercy« og brødrene tilbage til Hanstholm, for at få rettet lidt yderligere til. Så det blev pludseligt til et par meget hektisk dage hos Villadsens smedie, der trods andre opgaver alligevel fik opgaven løst 2 timer og 31 minutter før deadline – endnu en umulig opgave blev gjort mulig. Selvom det drejede sig om montage af rulle klup til trawlet, profilrør sammesvejst, 80mm massiv stålrulle , bronce bøsninger, udboret til smørekanaler, og efterfølgende med sandblæssning og metalisering samt efterfølgende opsat, oprettet og sammensvejset. Samtidig fik man afmonteret og leveret ny trevejsventil, samt ikke mindst og måske også mere for et syns skyld også fik pletmalet et par skrammer på skroget. Alt klaret inden brødrene igen skulle på fiskeri.
Siden har brødrene været forbi endnu engang, for at få en større dækspumpe monteret. En Azcue broncepumpe der har dobbelt kapacitet i forhold til den gamle, så pumpen i dag sagtens kan leverer vand til 3 to tommer slanger til de forskellige pumpe- og skylleopgaver ombord.
Opgaver, der altid er løst til UG, og det har da også afstedkommet flere rosende ord fra mange redere og skippere gennem tiden. Fiskere der altid er overordentlig godt tilfredse med det fagligt gode arbejde, men også over den nemme tilgang, til at få tingene gjort og altid til tiden, med et smil og smittende godt humør hos smedene og ikke mindst Søren Villadsen (50 år), som næste år kan fejre 25 års forretningsjubilæum. Noget må jo have været rigtigt, efter så mange år i branchen, når man stadigvæk gør det umulige muligt, hos Villadsens Smedie & Skibs Bedding, på Kuttergade i Hanstholm.