Formålet med forsøgsordningen er, at begrænse udbredelsen af den invasive stillehavsøsters med et erhvervsmæssigt fiskeri, og på den måde passe på Vadehavets unikke natur og fugleliv.
Stillehavsøsters har spredt sig i mange danske farvande og kan ikke udryddes, men udbredelsen kan med fordel begrænses fx ved hjælp af fiskeri som nu i Vadehavet. Stillehavsøsters danner banker på steder, hvor flere af vadehavets fuglearter normalt vil finde blåmuslinger, der er en vigtig del af deres fødegrundlag.
Der åbnes derfor på forsøgsbasis igen for håndopsamling af stillehavsøsters i Vadehavet. Forsøgsordningen løber fra 15. september og frem til 31. maj 2020.
Ansøgning om tilladelse til håndopsamling skal sendes til fiskerikontrol@fiskeristyrelsen.dk, att. Thomas Ebert.
For at kunne søge skal du være erhvervs- eller bierhvervsfisker. Opsamling til eget forbrug kræver ikke en tilladelse.
Du kan læse mere om ordningen her:
Læs også FiskerForums artikel om »Vadehavets stillehavsøsters skal nu jages mere kommercielt«