Nordjyllands politi, Hirtshals lokale redningsvæsen, helikopter og Redningsfartøjerne Nordsøen og Claudi er i fuld gang med eftersøgning af en 60-årig savnet fisker, som sidst blev set på havnen i går formiddags.
Ifølge TV2 Nord har den 60-årige lånt jollen HG 37 PUK af en bekendt, som blev betænkelig ved situationen i dag, da ingen havde hørt fra ham siden mandag formiddag.
Politiet har været ude og tjekke mandens bopæl, hvor han ikke var at finde, så nu fortsætter eftersøgningen til havs og langs stranden, da den eftersøgendes bil stadig står parkeret på havnen Hirtshals.
Claudi og Nordsøen eftersøger farvandet mellem Hirtshals og Hanstholm i skrivende stund, da man formoder at manden sejlede i retningen af Hanstholm. En fisker skulle i følge TV2 Nord have set fartøjet omkring kl. 13 igår.
Se fartøjet via nedstående link