Der sidder mange bornholmske fiskere lige nu, med en mærkelig smag i munden, efter WWF i dette års WWF fiskeguide, blandt andet opfordre forbrugere til at undlade at købe torsk fra Østersøen, fordi den efter WWF´s mening uforklarligt er både lille og tynd.
Men spoler man filmen tilbage til et møde, netop på WWF´s kontor i København i februar måned 2015, hvor Professor Kurt Buchmann fra Københavns Universitet sammen med fiskere fra Østersøen og fiskeriformand Thomas Thomsen fra Bornholms og Christiansøs Fiskeriforening samt Claus Larsen-Jensen (A) var mødt frem for at fortælle om de problemer der var med sælerne og torsken i og omkring Bornholm, kan man kun undre sig over den anbefaling som WWF stiller med i deres Fiskeguide 2018.
På mødet dengang var også WWF´s Generalsekretær Gitte Seeberg og klima- og Miljøchef John Nordbo samt to fiskeripolitiske medarbejdere ved WWF. Her blev man forelagt materialet, som
fortalte om fiskernes problemer med den stadigt stigende og voksende sæl-bestand på Bornholm og sammen drøfte man mulighederne for en eventuel regulering. Også set i lyset af hvorledes lande som Finland og Sverige samt Newfoundland praktiserer deres regulering, hvor sælbestanden også udgjorde et væsentligt problem for disse landes fiskere.
Kurt Buchmann tog på mødet over og gennemgik det store komplekse og stadigt voksende problem, der er med 2 slags parasitter i sælernes efterladenskaber, heriblandt sælorm. Sælorm der ifølge Kurt Buchmann, ikke tidligere har været at finde i torsk, før efter år 2000, og som nu er et voldsomt stigende problem. Hvilket kan ses af, at store torsk nærmest er forsvundet fra området omkring Bornholm.
Under mødet blev det fremhævet at Sæl-ormene var det helt store problem. Kurt Buchmann forklarede på mødet at sælerne har mellem 500 og 1.000 naturligt forekommende orme i deres maver. De spredes med afføringen, som igen spises af mikroskopiske larver, som f.eks. tanglopper, der igen spises af torsken, som dermed inficeres. Ormene spreder i millioner af æg, som i disse år er helt ekstremt for Østersøen, hvilket der ifølge Kurt Buchmann også kan aflæses direkte på antallet af fangne torsk. For æggene ender som føde i torskene og slår dem dermed indirekte ihjel. De bliver mindre og udsultede.
Afslutningsvis sagde Claus Larsen-Jensen (A) med en pointe, at når man har grebet ind i naturen for at få sælbestanden til at vokse, og da det er lykkedes over alt forventning. Skal man huske på, at sælerne ingen naturlige fjender har, hvorfor man derfor må regulere bestanden tilbage igen til et niveau, hvor fiskeriet igen kan virke på normale vilkår.
Argumentionen og fakta om forholdene fra Claus Larsen-Jensen (A) gjorde tilsyneladende et stort indtryk på WWF dengang, som efterfølgende lovede at se på sagen i det omfang de havde ressourcer til det. Noget der glædede den socialdemokratiske folketingskandidat, der også på det tidspunkt gerne så de grønne organisationer arbejde mere med og istedet begynder at tænke løsninger i problemerne med sælerne. Der skal findes en politisk forståelse for, at det er en absolut nødvendighed, at der sker en regulering af sælbestanden, var hans konklussion allerede dengang.
Men glemt er åbenbart snakken og forståelsen for de bornholmske fiskeres problemer og igen er WWF faldet tilbage til de letkøbte argumenter. Fiskerne på Bornholm må føle det, som at slå i en dyne, når videnskabelige beviser og fagfolks overbevisninger, således med et penselstrøg bliver fjernet og man istedet tager skyklapperne på for at gøre det, som WWF åbenbart er bedst til. At forstå virkeligheden på deres helt egen måde, fakta og kendsgerninger til trods.
FiskerForum.dk
