Fredag den 27. oktober 2023 afholdtes det første specielle BSAC-workshop (Baltic Sea Action Plan) om sæler og skarver, med indlæg fra medlemslandenes repræsentanter og Kommissionen samt udvalgte eksperter.
Workshoppen blev afholdt på the National Marine Fisheries Research Institute, Gdynia, Poland, samt en online forbindelse til medlemmerne.
Workshoppen havde til formål at indsamle alt tilgængeligt materiale fra eksperter om de juridiske regler og forvaltnings-foranstaltninger vedrørende sæler og skarver, samt give »Up to date« status for bestandene, og overvågningen samt interaktioner mellem sæler og skarver med fiskebestandene og fiskeriet. Workshoppen indeholdt præsentationer af BSAC-medlemmernes perspektiv og planer for en opfølgende workshop i 2024.
Præsentationerne kom fra EU-kommissærer vedrørende politiske kontekster og forvaltning af sæler og skarver. Vedran Nikolic fra DG ENV D3 (EUs Generaldirektoratet for Miljø (GD ENV) der udvikler og udfører Kommissionens politikker for – Miljø – planer og rapporter) – redegjorde for lovgivningen om skarver og konkluderede, at skarver er beskyttet under Fugle-direktivet, men der kan gives undtagelser for at forhindre alvorlig skade på fiskeri og akvakultur. Der blev også diskuteret beskyttelses-tiltag for sæler under Habitats-direktivet, herunder anvendelsen af indgreb for at forhindre alvorlig skade på fiskeriet. Alice Belin nævnte Marine Strategy Framework Directive og reguleringen af handel med sæl-produkter. Hun annoncerede også en forestående evaluering af EU’s »Seal Regime« i 2024.
Florent Nicolas præsenterede HELCOM’s arbejde med marine pattedyr og fugle og betonede vigtigheden af vidensdeling og videnskabelige indikatorer i forbindelse med BSAP og anbefalinger.
Derefter blev forvaltningssystemer for sæler og skarver i Polen, Estland og Sverige præsenteret. I Polen er sæler beskyttet, mens skarver kan underkastes begrænsninger. Der er et kompensations-system for tab på grund af sæler, og test af sæl-sikre redskaber er i gang. I Estland er grå-sælerne i vækst, og reguleringen indebærer jagt og begrænsning af skarver, herunder æg-olie og begrænsning af skarver i fødeområder. Sverige har forvaltningsplaner for gråsæler og spættede sæler, der baserer sig på bestands-vurderinger og som forsøger at sikre en gunstig bevaringsstatus. Jagt i nationalparker er ikke tilladt, og der er en kontinuerlig overvågning af sæl-bestande og deres påvirkning på menneskelige interesser.
Fra DTU Aqua deltog forsker Niels Jepsen, der præsenterede udviklingen i bestanden af danske skarver.
Antallet af skarver i de danske kyst- og ferskvandsområder er steget dramatisk og har nu stabiliseret sig på et højt niveau siden beskyttelsesforanstaltninger blev indført i starten af 1980’erne. Samtidig oplevede kystfiskebestandene et kollaps. Forskning indikerer, at skarver kan have en betydelig indvirkning på fiskebestandene. Ifølge videnskabelige undersøgelser udgjorde den gennemsnitlige dødelighed af laksens smolt, som følge af skarver, 47%. Baseret på mærkning af fisk kunne det konstateres, at skarver spiste cirka 40 procent af havørreder under 50 cm. Forskningen indikerede også en reduktion i overlevelsen af skrubber i nærheden af en skarvkoloni. For ferskvandsfisk med lave bestande kan predation af selv få skarver udgøre en større trussel.
Præsentationen omfattede en undersøgelse fra det vestlige Østersøområde, baseret på det omtrentlige antal skarver til stede
- Størrelsesfordelingen af torsk, der blev spist af skarver
- Oplysninger om tidspunktet, hvor fuglene fouragerer i området
- Andelen af torsk i skarvernes kost (baseret på to studier).
Hvis man antager, at 20 procent af den mad, som skarverne indtager, er torsk, kunne der årligt spises omkring 24 millioner torsk af skarver i den danske del af Østersøen, mens den samlede rekruttering ifølge ICES estimeres til mellem 4-17 millioner torsk om året.
Niels Jepsen henviste til en pilot-PIT-mærknings-undersøgelse af torsk, ål og skrubber. De genfundne mærker indikerer, at skarver har en prædation på 65 procent af torsken og 58 procent af skrubberne. Det kan derfor konkluderes, at skarver har indflydelse på vandrende laksefisk, skrubber, ål og potentielt en høj indvirkning på torsk.
En ny treårig undersøgelse er i gang for at bedre at give svar på den samlede indvirkning af skarver og sæler i samarbejde med tyske forskere. Projektet sigter også mod at indsamle og analysere populations-data for torsk og andre fiskearter samt estimere den potentielle rolle, som skav-prædationen spiller i befolkningsdynamikken for det vestlige baltiske torsk. Der vil blive udviklet en regional monitorerings-plan for at indsamle data om skarv-prædation, som et potentielt input til ICES-vurderingerne. Resultaterne fra projektet vil blive præsenteret og offentliggjort samt afsluttet i 2027. Projektet udføres i samarbejde med Thünen Institute og den danske DTU Aqua.
Workshoppen understregede behovet for samarbejde mellem fiskeri- og miljømyndigheder for at sikre sameksistens og beskyttelse af havmiljøet. Formanden for BSAC takkede da også for de mange præsentationer til de mange der deltog i denne workshop. Han sagde videre, at workshoppen var det første skridt mod at forstå samspillet mellem de baltiske pattedyr og fugle samt fiskeriet. Han oplyste, at BSAC vil fortsætte diskussionen om dette meget vigtige emne på en anden workshop, planlagt til første kvartal af 2024. For at involvere alle interessenter i diskussionerne, vil sekretariatet dele et spørgeskema om formen på den næste workshop, ud. Han takkede derefter også sekretariatet for forberedelsen og afviklingen af dette års workshop.
Du kan læse hele rapporten fra BSAC
