Siden West Diesels start i 1994 har Esbjerg firmaet været at finde på Dan Fish messerne i Aalborg.
Fiskeriet har altid været en vigtig og bærende del af West Diesels kultur og DNA. Med en finger på pulsen i fiskeriet har firmaet altid tilpasset sig efter behov og individuelle ønsker i dansk fiskeri.
På den 80 m2 store stand lige foran scenen i hal A står firmaets dygtige salgsteam igen klar til at præsentere firmaets populære agenturer. Her udstilles bl.a. motorer fra Mitsubishi og John Deere motorprogrammerne. Af Mitsubishi typerne har West Diesel valgt at fremvise S6R2 og S6A3 modeller. Motoranlæggene fra John Deere vil være typerne 6068 og 6090.
Kohlers 5 kW generator i lydisoleret boks vil også være at finde på standen ligesom en bred vifte af Nanni Diesels motorer samt Nanni Diesels marine generatoranlæg. DONG I-gear programmet spænder vidt og her vises nogle af modellerne påmonteret på John Deere motorerne.
På udendørsstanden »F-508« finder man HEILA marinekran af typen HLM3-2S og her vil West Diesels kompetente sælgere kunne give yderligere information på de populære HEILA marinekraner.
West Diesel ser frem til at møde nye, som gamle kunder, samt samarbejdspartnere i de 3 udstillingsdage i Aalborg.