Det er de seneste fund af forssiler, der afslører forandringer i havet, viser et nyt studie ledet af en forskergruppe under University College London (UCL).
Studiet er finansieret af ATLAS-projektet og publiceret i tidsskriftet Geophysical Research Letters.
Forskergruppen påpeger at det muligvis er forandringer i hav-cirkulationen der er den egentlige årsag til forandringerne i Atlanterhavets økosystemer, som ikke er set i de seneste 10.000 år, afslører den nye analyse af fossilerne fra dybhavet. Forandringer som allerede har ført til politiske spændinger kystnationer imellem i takt med at fisk migrerer til køligere farvande længere mod nord.
Klimaet har været forholdsvis stabilt i den Holocæne-periode (11.500 år) i den geologiske epoke, som strækker sig fra i dag og cirka 12.000 år tilbage i tiden, til den sidste istids afslutning. De store havstømme i verdenshavene var relativt stabile i denne periode og netop dette menes at være årsagen til at udviklingen af den menneskelige civilisation tog fart.
Ændringerne bliver tydeligere
For med de stadige klimaforandringer og påvirkninger af havene, er det nu mere tydeligt end tidligere hvad der sker.
- De tropiske koralrev bliver bleget
- verdenshavene forsures, i takt med at de optager mere og mere af den CO2, som bliver pumpet ud i atmosfæren
- fiskearter som sild og makrel migrerer mod polerne.
Desværre tror flere, at de helt store forandringer med havene, først sker på et langt senere tidspunkt, meget længere ude i fremtiden.
Men boreprøver at havbunden syd for Island, gav et helt andet svar. Her kunne forskerne hente forssiler op fra undergrunden og sammenligne dem med hinanden. De ældste fossiler herfra viste store forskelle fra de forssiler der kun var få år gamle. Specielt fra omkring tiden for verdens industrialisering var markant anderledes, noget der allerede tydeligvis har haft konsekvenser.
I 2018 udfordrede forskerne den almene forestilling om, at de globale havstrømme nøjagtigt svare til dem vi oplevede for flere tusinde år siden. Men forskningen viste modsat, at havcirkulationen ikke kan transporterer så meget nu, som de kunne tidligere. Rent faktisk var disse havstrømme de svageste man har set i de sidste 1.500 år. Det understøttes af den såkaldte ‘termohaline cirkulation’, der på engelsk benævnes med forkortelsen AMOC (Atlantic Meridional Overturning Circulation). Den har forandret sig på en måde, forskerne ikke har set i løbet af de seneste 10.000 år, hvilket svarer til næsten hele den holocæne epoke.
Mærkbare ændringer
Lige syd for Island viser et fald i antallet af koldtvands-arter af plankton og en stigning i antallet af varmtvands-arter, at varmere vand nu har erstattet det kolde og næringsrige havvand. En ændring der har fået fiskearter som blandt andet makrel til at vandre nordpå. Det har fået flere kystnationer til at kappes om fiskerettighederne, da fisken flytter sig.
Ændringer i havstrømmene og dens kraft, viser at en større mængde varmt vand når frem til Arktis fra Atlanterhavet og bidrager i væsentlig grad til afsmeltningen af havisen. Tilsvarende er svækkelsen af AMOC-havstrømmen årsag til at vandet ikke opvarmes så meget mod vest. Længere mod vest bevæger Golfstrømmen sig nu mere mod Nord, hvilket også i betænkelig grad vil for omfattende konsekvenser for fiskeriet.
Derfor mistænker man disse ændringer, at have større effekt på verdenshavene end tidligere troet. En afsmeltning af isen her, som følge af de ændrede havstrømme, giver igen mindre saltholdighed i havet. En afsmeltning, der helt sikkert udløser store mængder ferskvand, der som tidligere har forårsaget nogle af de tidligeste forandringer i havet, der endnu er set.
