Klima: Et varmere hav ændrer spillereglerne

Danmark og Norge opruster med viden, data og nye værktøjer, mens klimaforandringerne allerede flytter fisk, presser økosystemer og udfordrer forvaltningen af havet.

Klimaforandringerne er blandt de største globale udfordringer i det 21. århundrede. Hovedårsagen er menneskeskabte udledninger af drivhusgasser – især CO2 fra forbrænding af fossile brændsler – som ændrer jordens energibalance og fører til global opvarmning. Næsten alle klimaforskere er enige om, at denne opvarmning er menneskeskabt og har omfattende konsekvenser for vejr, havniveauet og økosystemer verden over.

COP-processen: Årlige klimaforhandlinger under FN

Hvert år mødes repræsentanter fra næsten alle verdens lande til COP (Conference of the Parties) under FN’s klimakonvention (UNFCCC) for at forhandle om global klimaindsats, målsætninger og samarbejde. Det bærende mål i disse forhandlinger stammer fra Parisaftalen fra COP21 i 2015, hvor lande forpligtede sig til at begrænse den globale opvarmning godt under 2 °C og stræbe efter 1,5 °C over før-industrielt niveau.

Men hvordan ser tendensen ud for de kommende år?

Trods politiske aftaler og nationale mål stiger de globale drivhusgasemissioner stadig. Ifølge statusopgørelser fra COP-processen skal emissionerne være på et maksimum inden 2025 og falde drastisk – omkring 43 % inden 2030 – for at holde 1,5 °C-målet inden for rækkevidde.

I praksis er verden endnu langt fra at opfylde dette. Mange lande er ikke på linje med de nødvendige reduktionsbaner, og selv med nuværende planer er der risiko for, at den globale opvarmning langt overskrider 1,5 °C før århundredets midte.

Norge mærker allerede klimaforandringerne

Havet langs den norske kyst har aldrig været varmere end i 2025. Målinger fra Havforskningsinstituttet (HI), der går tilbage til 1930’erne, viser rekordhøje temperaturer både ved overfladen og i dybden. Klimaforandringerne er dermed ikke længere et fremtidsscenarie, men en realitet, der allerede udspiller sig langs Norges kyst, i fjorde og i havområder, som har stor betydning for natur, erhverv og kystsamfund. Opvarmningen ændrer grundlæggende vilkårene for livet i havet og sætter nye rammer for økosystemerne.

Viden skal omsættes til handling

Hos Havforskningsinstituttet er svaret på klimaforandringerne ikke alene mere forskning, men i høj grad mere anvendelig viden. Med et rekordvarmt hav som bagtæppe går instituttet ind i 2026 med et tydeligt fokus på at omsætte forskningsresultater til konkrete værktøjer. Ambitionen er at tage vidensgrundlaget et skridt videre og udvikle løsninger, som kan bruges direkte af myndigheder, erhvervsliv og politiske beslutningstagere.

Rekordvarmt fra syd til nord

HI har i årtier målt temperatur og saltholdighed på faste stationer langs hele norskekysten. Når forskerne nu ser tilbage på 2025, er konklusionen klar: Det har været det varmeste år, der nogensinde er registreret. De højeste temperaturer er målt på Sør- og Vestlandet, både ved overfladen og ned mod 100 meters dybde, men også data fra opdrætsanlæg langs kysten bekræfter, at opvarmningen har været markant i hele landet.

Klima og økonomi hænger tæt sammen

Samtidig med temperaturrekorderne nåede værdien af norsk eksport af fisk og skaldyr et historisk højt niveau i 2025. Ifølge Havforskningsinstituttet understreger det, hvor vigtigt det er at se klima og værdiskabelse i sammenhæng. Skal værdierne fra havet videreudvikles, kræver det en solid forståelse af, hvad der sker i havmiljøet. Viden om klima og samspillet mellem menneskelig aktivitet og natur er en grundlæggende forudsætning for et bæredygtigt fiskeri og havbrug. Derfor spiller lange dataserier og systematiske målinger en afgørende rolle i Norges arbejde med klimaforandringerne.

Fra forskning til konkrete værktøjer

HI leverer allerede en række praktiske tjenester til fiskeri og havbrug, herunder varsling af alger og vandmænd, beregning af spredning af lakselus og avancerede havvarsler. Et nyt værktøj, Havtryk, er nu på vej. Formålet er at skabe et samlet overblik over belastningen på kystens økosystemer – både fra menneskelig aktivitet og fra klimaforandringer – og dermed styrke beslutningsgrundlaget for en mere helhedsorienteret forvaltning af kysten.

Marine hedebølger rammer hårdt

En af de udfordringer, forskerne nu undersøger nærmere, er marine hedebølger – perioder med ekstremt høje havtemperaturer over flere døgn. Sådanne hændelser kan skade plankton, tang og fisk både direkte og indirekte. Særligt kystområderne er sårbare, fordi høje temperaturer ofte kombineres med øget afstrømning fra land. Denne kombination ændrer lagdelingen i vandet og kan føre til mindre plankton, hvilket får konsekvenser hele vejen op gennem fødekæden.

Fra enkeltarter til helhed

Opvarmningen påvirker mange dele af økosystemet samtidig. Når temperatur, næringstilgang og iltniveau ændrer sig, påvirkes hele fødenettet. Derfor bevæger norsk havforskning sig i stigende grad væk fra vurderinger af enkeltarter og hen imod en mere samlet, økosystembaseret tilgang. Ny genetisk forskning viser desuden, at mange kystnære fiskebestande er små og mere sårbare, end man tidligere har antaget.

Et fælles ansvar

For Norge handler arbejdet med klimaforandringerne i havet ikke kun om forskning og forvaltning, men også om identitet og fremtid. Fjorde og kyst har i generationer været transportvej og spisekammer, og kystkulturen er en central del af landets historie. At forstå, hvad der sker i havet nu, ses derfor som et ansvar – ikke blot for miljøet, men for fremtidens liv og erhverv langs kysten.

Klimaforandringerne rykker fiskene i Danmark

Dansk fiskeri mærker også allerede nu konsekvenserne af klimaforandringerne, der ikke kun påvirker vejret på land, men i stigende grad også i havet omkring Danmark. Stigende temperaturer, ændrede strømforhold og iltsvind er med til at flytte fiskebestande, ændre økosystemer og udfordre et fiskeri, der traditionelt har været baseret på stabile forhold i Nordsøen, Skagerrak og Østersøen.

Selvom Danmark ikke har én samlet national kystklimarapport som Norge, har danske forskningsinstitutioner gennem flere år analyseret, hvordan klimaændringer påvirker fisk, fiskeri og marine økosystemer.

Forskningen peger på klare ændringer

Forskere fra blandt andet DTU Aqua og Roskilde Universitet har dokumenteret, at flere fiskearter ændrer udbredelse i takt med varmere havtemperaturer. Kolde arter presses nordpå, mens mere varmekrævende arter breder sig i danske farvande.

En samlet gennemgang findes i publikationen Klimaforandringers betydning for fisk og fiskeri, som beskriver, hvordan temperatur, iltforhold og ændrede fødenet påvirker både fiskebestande og fiskeriets økonomiske grundlag: (Læs RUC rapporten her)

Klima og fiskeri hænger tæt sammen

DTU Aqua har i flere rapporter analyseret sammenhængen mellem klima, bestandsudvikling og fiskeri. I deres leverancer til Fiskerikommissionen indgår både vurderinger af, hvordan klimaændringer påvirker fangster, og hvordan fiskeriet selv bidrager til klimaaftrykket.

Rapporten peger på, at fremtidens fiskeriforvaltning i højere grad må tage højde for klimadrevne ændringer i bestande og økosystemer (læs DTU rapporten her)

Fiskebestande flytter sig

Flere videnskabelige studier fra DTU viser, at arter som torsk, rødspætte og sild påvirkes af temperaturstigninger og ændrede levevilkår. Det kan betyde, at fisk flytter sig geografisk – med direkte konsekvenser for, hvor og hvordan der kan fiskes i fremtiden.

Et eksempel er denne analyse af kystnært fiskeri under et ændret klima. (Læs denne publikation fra DTU)

Fra forskning til forvaltning

Klimaforandringerne betyder, at fiskeriforvaltningen i Danmark i stigende grad må arbejde mere fleksibelt og økosystembaseret. Det handler ikke kun om kvoter, men også om at forstå samspillet mellem temperatur, ilt, næringsstoffer og menneskelig aktivitet.

Den danske havstrategi bygger netop på denne tilgang og vurderer løbende miljøtilstanden i de danske havområder: (læs om den danske havstrategi her)

Et fiskeri i forandring

Konklusionen fra den danske forskning er klar: Klimaændringerne er allerede i gang i havet omkring Danmark. Fiskeriet står over for nye vilkår, hvor viden, overvågning og tilpasning bliver afgørende.

Ligesom i Norge peger danske forskere på, at fremtidens fiskeri kræver bedre data, mere langsigtet planlægning og en forvaltning, der tager højde for hele økosystemet – ikke kun de enkelte arter. For fiskeriet bliver evnen til at tilpasse sig mindst lige så vigtig som evnen til at fiske.