De enkle løsninger er som regel de bedste og mest effektive – Et Dansk forskningsprojekt tester i øjeblikket, ifølge Ingeniøren / Energi & Miljø et filter, der opsamler den overskuds fosfat der drænes fra landmandens marker og som når det tilføres vores søer og fjorde, skaber ukontrolleret algevækst og iltsvind. Så løsningen med et filter er godt nyt til for naturen og specielt godt nyt til de mange tusinde fisk der hvert år dør i iltfattigt vand.
Ingeniøren skriver videre at forskningsprojektet Supremetech vil teste filtret og regner med den sidegevinst der, når filtret er fyldt, kan give landmanden mulighed at genbruge den opsamlede fosfor, til at gøde markerne med igen. Landmanden slipper for at købe nyt fosfor til planterne hele tiden og sparer samtidig indkøb af fosforen, som er blevet en kostbar mangelvare.
Fosforfiltret er egentlig en slags si, der er et betonkammer for enden af hoveddrænet, som er gravet ned i jorden, og som drænvandet skal løbe igennem, før det løber ud i åen. Kammeret indeholder et porøst grus agtigt materiale, som filtrerer partiklerne med fosforen fra. Forskerne eksperimenterer med flere forskellige filtermaterialer.
Supremetech projektet tester også andre teknologier, der skal reducerer de skadelig miljøpåvirkninger som fosfor skaber for vores vandmiljø. En teknologi går ud på at drænvandet oversvømmer et kunstigt vådområde. Mikroorganismer vil herefter omdanne det reaktive kvælstof i drænvandet til luftbåret og virkningsløst N2 på samme måde, som det sker i de naturlige vådområder.
Forskerne regner med at teknologierne kan fjerne imellem 30 og 80 procent af det kvælstof, der bliver vasket ud med drænvandet. Det svarer til 5.400 til 20.000 tons kvælstof om året for hele landet. Landmændene skal reducere udvaskningen med 19.000 tons kvælstof om året i 2027. Dermed kan filterteknologierne tilsammen løse landbrugets problemer med kvælstofudvaskning, hvis forskerne kan få effekten op på 80 procent.
Supremetech projektet har et budget på 31 mio. kr. for perioden 2010-2015 og er støttet med 19 mio. kr. fra Det Strategiske Forskningsråd. Blandt partnerne er 5 internationale universiteter samt flere danske og udenlandske virksomheder med ekspertise på området. Tilknyttet er desuden 5 ph.d.’er og en post-doc.