Hårdt og stressende arbejde på en Nordatlandisk trawler, med skæve og lange arbejdsdage i høj sø, i mere end 3 måneder ad gangen, giver ikke de færøske fiskere ombord livsstilssygdomme, som man oplever det på land.
Skifteholdsarbejdere og folk med skæve arbejdstider på land, lider mange gange af svær overvægt, forhøjet blodtryk og hjertekarsygdomme samt ofte også type 2-diabetes m.m. de er både uoplagte og ugidelige samt noget en sofa gerne hopper på, straks man først har rundet stuen.
Samme stressende arbejde under måske mere ekstreme forhold, får ikke færinger på fiskeri, til at gå ned med hverken stress og sygdom. Nej de går stik mod alle forventninger og fordomme om at »skifteholdsarbejde på skæve arbejdstider«, er roden til alt ondt.
Derfor er det meget overraskende, når en ny dansk/færøsk forskning afslører, at færøske fiskere kan tage ud på havet og arbejde 84 timer i træk på skæve arbejdstider af døgnet i tre måneder i træk. Vel og mærke under forhold en »landkrabbe« ikke ville have overlevet. Med arbejdsforhold der udfordre besætningen, med kraftigt stormvejr, arbejdsforhold med kunstigt lys, råkoldt vejr med konstant rullende bølger. Forhold der minder om et skævt skifteholdsarbejde uden reel fritid. Alt dette var til stede, uden de færøske fiskere viste nogen tegn på hverken stress eller livsstilssygdomme.
Videnskabelig artikel går stik imod forventningerne
Overraskende og stik imod alle forventninger melder de danske og færøske forskerne bag undersøgelsen, at nogle fiskere ligefrem fik det bedre af »skifeholdsarbejdet« ombord. »Vi troede, at når man var belastet på den måde ved at ligge oppe i Barentshavet i Arktis, så ville man blive stresset af det. Det viste sig, at det blev de bestemt ikke. Det var jo lidt en overraskelse,« fortæller seniorforsker, dr.med. Bo Netterstrøm fra Bispebjerg Hospital.
Seniorforskeren har sammen med sine kollegaer, i en ny videnskabelig artikel afsløret, at niveauet af stresshormonet kortisol, blodtryk, niveau af fedtstoffer i blodet og andre tegn på dårligdomme, under det tre måneder lange fiskeri i Barentshavet, holdt sig stabilt og for nogle fiskeres vedkommende ligefrem blev forbedret under det månedlange fiskeri.
Ombord på trawleren var gennemsnitsalderen på fiskerne midt i trediverne og næsten alle havde årelang erfaring med fiskeriet i Barentshavet. De var alle sunde og raske, flere var gift og størsteparten af fiskerne røg ikke. Ombord på trawleren blev der produceret torskefiliter, der efterfølgende blev frosset i fryserummene ombord. Under dette ekstreme fiskeri i det nordatlandiske havde forskerne sikret sig prøver fra fiskerne, som spyt, urin og blod samt målt deres blodtryk, både under og efter fiskeriet, der foregik i vinter månederne og i det tidlige forår i Nordatlanten.
Hvad er forklaringen på denne foskel mellem onshore og offshore
De færøske og danske forskerne bag undersøgelsen, giver tre mulige forklaringer på det overraskende opdagelse med fiskerne.
- Fiskerne arbejder på faste, skæve tidspunkter i seks timers-turnus, eksempelvis fra midnat til klokken seks morgen.
- Samtidig ved man hvad man skal lave hver dag, ingen overraskelser. Det er arbejde med håndtering af trawl, rense fisk og pakke dem til frysning samt navigere.
De to første punkter er det forskerene selv havde fundet frem til som den sandsynligste forklaring på forskellen. Et veltilrettelagt liv uden belastninger udefra, samtidig med at man sikkert har det rart med kollegaerne.
»Der er mange forestillinger om tarmbakteriers betydning for menneskets helbred, men reelt er vores viden meget sparsom. Forskningsfeltet med nye DNA-baserede metoder, der åbner for ny viden om hvilke bakteriearter vi har i tarmen og deres betydning for vores sundhed og sygdomsrisiko – er kun få år gammelt.«
»Det er sandsynligt, at fremtidig bakterieforskning grundigt vil belyse, om variationer i tarmbakteriers funktion under skiftende døgnrytmer har betydning for helbredet. Og om sådanne ændringer eventuelt kan påvirkes af forskellige former for mad,« vurderer forskerne.
Det forklarer hvorfor færøske fiskere holder sig fra sygdomme: Alkohol er forbudt, og kokke ombord laver regelmæssige og meget sunde måltider til fiskerne hver dag.
Så på en trawler i Barentshavet spiser man meget fisk. Det viser at fedtsyrer og andre sunde næringsstoffer fra fisk er med til at holde livet i tarmen, tarmmikrobiotaen på toppen og på den måde er med til at holde sygdomme og dårligdomme væk fra fiskerne fra Færøerne.
»Rent teoretisk kan man godt forestille sig, at en ændring af kostvaner hos skifteholdsarbejdere kunne moderere og mildne de forstyrrelser, der måtte være i tarmmikrobiotaen, selvom det for nu er rent gætværk,« siger forskerne videre.
Sammenfald er dog langt fra et bevis for noget som helst. Hvis det skal være sandsynligt, at der er en decideret sammenhæng, skal man blandt andet kunne forklare mekanismen, der giver resultatet.
Ifølge forskerne går forskningen på området stadig i sin vorden, men den bevæger sig med al tydelighed i den rigtige retning af en forklaring.
