Den tyske redningsstation på øen Sild måtte tirsdag morgen rykke ud til et nødopkald fra et fiskefartøj med tre fiskere ombord, der havde fået maskinskade ud for den tyske ferie-ø og de anmodede derfor om assistance, i ellers forholdsvis rolige vejrforhold.
Efter en motorfejl drev kutteren omkring to og en kvart sømil ud for vestkysten af den nordlige del af øen Sild. Besætningen på Redningsfartøjet PIDDER LÜNG fra det tyske redningsselskab LIST (DGzRS), var hurtigt på stedet og bugserede efterfølgende det nødstedte fartøj sikkert til kaj i Havneby på Rømø.
Den tyske redningsstation fortæller, at alarmen indløb omkring klokken 9.30 tirsdag, hvor meldingen lød på motorproblemer. Den vagthavende officer på det tyske koordinations-center til søs, alarmerede derefter redningsfolkene på redningsskibet PIDDER LÜNG.
Da redningsfolkene fra LIST nåede frem til det 21 meter lange nødstedte fiskefartøj, var de allerede drevet adskillige sømil længere mod vest. Tyskerne fik hurtigt etableret en bugser-line til fartøjet og fik startet bugsering op.
Ved indsejlingen til Havneby på Rømø lå det tyske redningsfartøj på siden af fiskekutteren og kunne dermed bugsere skibet helt ind til kajen. På det tidspunkt for operationen blæste der en frisk vind på fem Beaufort, med vindstød på op til 24 knob (ca. 44 km/t) fra øst-sydøst. Skibsfører Holger Speck på PIDDER LÜNG, roste efterfølgende det gode samarbejde med besætningen ombord på det motor-havarede skib.
Tilsvarende råder den danske kystredningstjeneste over 21 stationer fordelt over hele landet med ca. 250 ansatte, hvoraf de fleste er frivillige og på tilkald.