Vores fiskeriminister Rasmus Prehn (S) hiver en aftale i land for lystfiskerne, der nu kan fange 5 tons tun. Prisen for denne aftale var 35 tons makrel – kvote-byt med Spanien.
Men en kvote – taget op af lommerne på dansk erhvervsfiskeri, og givet til sommerklædte lystfiskere der med mavebælte og deres »big-game« stænger og smarte hjul samt ikke mindst lynhurtige speedbåde, nu kan fiske én af havets mest lukrative fiskearter – den blå-finnede tun.
Da dette sker under dække af den videnskabelige erfaring, som et tun-fiskeri i dansk farvand kan give, så burde det istedet være fiskeristyrelsen og DTU´s egne midler, der trækker denne udgift i dette »lystfisker-forsøgsfiskeri« og ikke ved at fratage makrel-kvote fra danske erhvervs-fiskere og indtjening for dansk fiskeindustri.
For 35 tons makrel svarer til 280.000 dåser makrel i tomat og regner man med priserne til slutbruger for Sæby makrelfilet á 3×125 gram, så ender prisen for en tun på 250 kg helt oppe på 125.000 kr.
Danmark har ellers ingen kvote på tun, men med fiskeri-ministeren’s byttehandel, må der nu fanges 10 til 20 tun i de danske farvande af lystfiskerne. For som selvsamme minister siger, »Viser det sig, at der bliver ved med at blive en større bestand, så kan det jo være, at man om fem til ti år kan få et mindre erhvervsfiskeri i Danmark.
Så under alle omstændigheder, så har dette tun-fiskeri lange udsigter for dansk erhvervsfiskeri, så udgiften og regningen bør måske også, for retfærdighedens skyld, ligge et andet sted end hos fiskerne.
