Den direkte trussel mod torsken er tilsyneladende afblæst. Selvom dræbergopler altid æder, så undgår de helst at få torskeæg på menuen. Og sluger de et æg ved en fejl, kaster de det op igen.
Dræbergoplen eller Mnemiopsis leidyi, som den egentlig hedder, har en del på samvittigheden. Da den i 80’rne gjorde rejsen fra USA og dukkede op i Sortehavet, var den medvirkende årsag til, at fiskene endeligt forsvandt og at fiskerne blev arbejdsløse. Sammen med overfiskeri og forurening med kvælstof var goplens ankomst mere end det i forvejen pressede havmiljø kunne klare.
Så da goplen for nogle år siden også pludselig blev set i Østersøen, var der mange, der sank en ekstra gang.
”Man ved utrolig lidt om Mnemiopsis, og andre gopler for den sags skyld. Andet end at ”dræbergoplen” kan formere sig og blive til mange meget hurtigt, når der er mad nok. Man ved også, at gopler generelt spiser fiskeæg, så det er klart, at det skabte bekymring, da forskere fra DTU Aqua for nogle år siden begyndte at finde goplen i Østersøen på præcis de samme steder, som torskens gyder sine æg,” fortæller Cornelia Jaspers, ph.d. studerende ved DTU Aqua, som netop har fået publiceret helt nye og afslørende resultater om dræbergoplernes madvaner i det anerkendte amerikanske videnskabelige tidsskrift ” Limnology and Oceanography”.
Sultne gopler
Ved at studere og filme gopler i beholdere med vandtemperaturer og saltindhold, som svarer til dem, som man finder på dybt vand i Østersøen i Bornholm Bassinet, hvor torsken gyder, har hun undersøgt, hvordan dræbergopler reagerer på torskeæg. Og resultatet er godt nyt for Østersøens højt skattede bestand af torsk. For selv om dræbergoplerne spiser hele tiden, så er de tilsyneladende ikke glade for at få torskeæg på menuen.
”Selv efter at være blevet sultet i 24 timer, så viste goplerne ingen fangstreaktion, selvom de var omgivet af torskeægene. Æggene udløser ganske enkelt ikke goplernes fangstrefleks, hvor de lukker kroppen om byttet. Det skyldes måske noget rent hydrodynamisk ved æggenes form og tekstur, for goplerne reagerer på og fanger torskelarver,” fortæller Cornelia Jaspers.
Nej til æg, ja til fiskemad
For at være sikker på, at goplerne rent faktisk var i stand til at spise blev de også tilbudt en primitiv type af vandkrebsdyr, saltkrebs (Artemia salina), som man ofte bruger til fiskefoder. Og her huggede de til med det samme.
”Hver gang goplerne kom i nærheden Artemia, så spiste de. Så der var ingen tilfælde, hvor goplerne ikke spiste af Artemia, mens der var 15 procent af gangene, hvor de ikke spiste, når de fik tilbudt torskelarver og 40 procent af gangene, hvor de ikke spiste, selvom de svømmede rundt omgivet af torskeæg,” fortæller DTU Aqua-forskeren.
Larver svømmer væk
Men selvom goplerne ikke går af vejen for at spise torskelarver, så har torskelarverne en fordel i forhold til æggene – de kan flytte sig.
”Æggene bliver klækket i de samme vandlag, som dem vi finder dræbergoplerne i. Men to dage efter at torskelarverne er klækkede, så svømmer de op mod havoverfladen i jagt på føde, fordi de har brugt den madpakke, som de havde med fra blommesækken og skal til at spise selv. Dermed fjerner de sig også fra de områder, hvor dræbergoplerne jager,” vurderer DTU Aqua-forskeren.
Kaster op igen
Når en dræbergople spiser, så foregår det ved, at den lukker kroppen omkring sit bytte som en art bur. Dernæst laver goplen en lille strømning i vandet, som fører føden op til munden, så det kan filtrere vandet for lækkerier. Derfor skete det også nogle gange under forsøget, at goplerne ved et tilfælde fik et æg ind med fødestrømmen. Men så blev de kastet op igen.
”I otte ud af ti tilfælde kastede goplerne æggene op igen. Og selv efter tre dage i goplernes mave, var æggene stadig ikke nedbrudt, hvilket kan tyde på, at goplerne slet ikke kan fordøje æg fra Østersøtorsken. Til sammenligning blev torskelarver fordøjet inden for få minutter,” fortæller Cornelia Jaspers.
Forskeren vil dog ikke på den baggrund endeligt afskrive dræbergoplen som et problem for torsken.
”Selvom den ikke spiser torskens yngel direkte, så kan den stadig være en indirekte trussel, fordi den kan være en konkurrent om den samme mad. Dræbergoplen kan yngle, når den er to uger gammel, den er hermafrodit og kan producere 12. .000 æg i døgnet, så en gople kan blive til rigtig mange sultne gopler på utrolig kort tid,” siger Cornelia Jaspers.
