Forskere fra DTU Aqua har afluret jomfruhummeres og torskens adfærd og udnyttet det til at lave et selektivt trawl. Det skal fra 15. juli sørge for, at der bliver fanget færre torsk i jomfruhummerfiskernes trawl i Kattegat
Udviklingen af jomfruhummer-trawl er der lagt meget arbejde , for selvom der er mange jomfruhummere i farvandet mellem Danmark og Sverige, er den pressede torsk i Kattegat en ganske anden sag.
På trods af at torsken i Kattegat er underlagt strenge kvoter, ender nogle torsk alligevel på dækket som bifangst i jomfruhummerfiskeriet. Kun for at blive smidt ud igen. Men efter den 15. juli slipper langt de fleste torsk med livet i behold. Efter denne dato har Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri nemlig vedtaget, at fiskere i Kattegat skal bruge et selektivt trawl kaldet et SELTRA-trawl, når de fanger jomfruhummerne.
”Jomfruhummerbestanden i Kattegat har det godt. Alene i 2010 blev der fanget omkring 1700 tons jomfruhummere i Kattegat. Derimod er torskebestanden gået voldsomt tilbage de sidste 20-30 år, og man vil ende med at skulle begrænse jomfruhummerfiskeriet væsentligt, hvis man ikke kan reducere bifangsten af torsk”, fortæller seniorforsker Niels Madsen fra Sektion for Forvaltningssystemer på DTU Aqua, der har stået i spidsen for at udvikle og teste trawlet i projekt SELTRA, som blev startet i 2005 og er finansieret af Fødevareministeriet og EU.
Torskene slipper fri
Udfordring for forskerne fra DTU Aqua var at designe et trawl, som selektivt fanger jomfruhummerne, men lader torsk og anden uønsket bifangst slippe ud gennem maskerne.
Udfordringen ligger især i, at jomfruhummere er relativt små og derfor kræver små masker for, at holde dem i fangstposen. De små masker sørger nemlig også for at holde alle fisk på størrelse med jomfruhummerne og derover inde, og det er grunden til, at der tidligere har været meget bifangst, når der blev fisket efter jomfruhummere. For at overkomme dette problem var forskerne på DTU Aqua nødt til at aflure torskenes adfærd.
Forskerne fandt ud af, at hvis de i stedet for den traditionelle runde fangstpose lavede fangstposen som en aflang kasse, så lagde den sig så stabilt i vandet, at de kunne udnytte torskenes og jomfruhummeres adfærd i fangstposen til at skille torskene fra.
I den stabile firkantede fangstpose viste det sig, at jomfruhummere er passive og har en forkærlighed for at opholde sig i bunden af fangstposen. Torskene er derimod mere aktive og vil for det meste befinde sig højere oppe i fangstposen, hvor de forsøger at svømme tilbage mod strømmen for at slippe ud. Denne forskel i adfærd udnyttede forskerne til at udvikle en såkaldt sorteringsboks med større maskestørrelser, som torskene kan slippe ud igennem. Dermed var grund-ideen til SELTRA-trawlet fundet.
Sættes på fiskernes eget trawl
SELTRA-trawlet blev udviklet til kun at være en del af det komplette trawl. For at holde prisen nede på trawlet er den forreste del af trawlet nemlig jomfruhummerfiskernes eget:
”Jomfruhummerfiskerne har deres eget trawl i forvejen og skal bare sætte det syv meter lange SELTRA-trawl med sorteringboksen og den firkantede fangstpose på i stedet for den bagerste del af deres eget trawl. På den måde kan udgifterne holdes nede i forhold til, hvis de skulle købe et helt nyt trawl,” siger Niels Madsen.
Test af trawl
Projekt SELTRA blev afsluttet i slutningen af 2008 efter et tre-årigt forløb. Siden da er SELTRA-trawlet blevet testet i det norske firma SINTEF’s prøvetank i Nordsøen Forskerpark i Hirtshals.
”Via samarbejdet med Fiskeriforeningen, fiskere og vodbindere fik vi ideer til, hvordan SELTRA-trawlet bedst kan udformes, så det er praktisk at anvende for fiskerne og let at konstruere for vodbinderne,” fortæller DTU Aqua-forskeren.
Derudover er SELTRA-trawlet blevet anvendt på kommercielle fartøjer i de såkaldt lukkede områder i Kattegat. Det er områder, som Fødevareministeriet for nogle år siden har lukket for torskefiskeri for at beskytte gydetorsken.
”I de lukkede områder har der nogle steder været påbud om at anvende SELTRA-trawlet til jomfruhummerfiskeri. De fiskere, der har anvendt SELTRA-trawlet i nogle år, rapporterer om ikke at have noget væsentligt tab af jomfruhummere,” siger Niels Madsen og fortsætter: ”SELTRA-trawlet har vist sig at kunne forhindre, at størstedelen af torskene ender på dækket som bifangst. I løbet af udviklingsarbejdet og de efterfølgende tests har vi set, at op til 90 % af torskene slipper ud af SELTRA-trawlet”.
Undgå at skære i fiskedagene
Fra den 5. maj til 15. juni 2011 har fiskerne kunne søge om tilskud til SELTRA-trawlet på op til 40 % hos Fødevareministeriet. Dermed anslår Niels Madsen, at de selv skal betale omkring 6-8000 kroner for at få det påkrævede SELTRA-trawl. Og det kan vise sig at være en god investering. Indførelsen af SELTRA-trawlet ser nemlig muligvis ud til at kunne forhindre, at jomfruhummerfiskeriet skal begrænses for at passe på den pressede torsk.
”Jomfruhummerfiskeriet er det økonomisk vigtigste fiskeri i Kattegat, så det er vigtigt at opretholde fiskeriet på jomfruhummer, mens man tager hensyn til den pressede torsk. Ved at indføre SELTRA-trawlet har man allerede undgået at skulle reducere jomfruhummerfiskeriet i 2011”, fortæller Niels Madsen.
