Hos Marine Ingredients Denmark hilser man det nye tiltag velkomment, der er en tiltrængt håndsrækning til fiskerierhvervet, på land såvel som til vands.
Et flertal i Folketinget blev i går enige om at øge dette års tobiskvote med 10% mod, at den samme mængde bliver fratrukket næste års kvote, skriver Marine Ingredients Denmark videre i pressemeddelelsen.
Lige siden fastsættelsen af tobiskvoten har man i fiskerierhvervet undret sig over sammenhængen mellem det sublime skrabetogt, det særdeles gode fiskeri med store mængder fisk i havet og den lave tobiskvote. Men nu har er bredt flertal i Folketinget valgt at benytte muligheden fra EU’s fælles fiskeripolitik til at låne 10% af dette års kvote fra det kommende års.
Beslutningen er ifølge fiskeriminister Mogens Jensen taget på baggrund af at: »Corona-krisen har betydet en markant tilbagegang for afsætningsmulighederne og dermed faldende priser for en række arter, der er vigtige for dansk fiskeri. Det er ikke tilfældet for tobis, der afsættes til fiskemelsindustrien, og derfor kan komme et trængt erhverv til undsætning«.
Tobis i tal og afledte effekter
Industrifiskeriet skaber ringe i vandet i lokalsamfundene, så muligheden for at fange 10% yderligere af årets kvote er bestemt ikke småting for den lokale samfundsøkonomi, hvor fiskeriet spiller en betydelig rolle. Hvis vi kigger isoleret set på fiskeindustrien, understøtter hver beskæftiget 2,6 ekstra jobs i Danmark gennem indirekte og inducerede effekter.
I kroner og øre betyder det, med de nuværende tobispriser på i gennemsnit 1,80 kr./kiloet[2], at fiskerne med den nye forøgelse får en øget omsætning for indeværende år på omkring 40 mio. kr, hvilket bringer en væsentlig værditilvækst til de danske vandkantskommuner.
De landede tobis bliver købt af fiskemelsproducenterne, der via en højteknologisk forædlingsproces omdanner de 21.500 tons tobis til cirka 1.075 tons fiskeolie og 4.300 tons fiskemel, hvilket giver en samlet eksportværdi på over 50 millioner kr.
På den måde tilsvarer forøgelsen af tobiskvoten en klassisk ekspansiv finanspolitik, hvor staten ved at øge investeringer i samfundet får efterspørgslen til at stige. Forskellen er bare, at det her ikke koster staten noget.
