Forventningerne til et kommende sperling fiskeri, blev for fjorten dage siden, sat skyhøjt, da Fødevareminister Mette Gjerskov proklamerede 150 mio ekstra gode kroner til et i forvejen meget trængt industrifiskeri.
Men dagene går – og der sker ingenting.. ud over mange undrende fiskere, frustrerer det også formanden for Danmarks Fiskeriforening, Svend-Erik Andersen. Som så mange andre fik det indtryk, at sperling fiskeriet, som der har været 0 kvote på i 2012, ville blive sat hurtigt i gang.
I et udsendt nyhedsbrev fra Ministeriet for fødevarer, landbrug og Fiskeri den 5. oktober 2012 med overskriften ”Kvoter for millioner til danske fiskere”, giver vores fødevareminister det indtryk, at hun straks efter biologernes melding, havde talt med Fiskerikommissær Maria Damanaki og at hun i samtalens løb havde bedt om at kvoten blev forhøjet og at det hastede, så fiskerne kunne komme i gang, så hurtigt som muligt.
Formanden for Danmarks Fiskeriforening; ”det er meget frustrerende for os, at det skal tage så lang tid at få fastsat en kvote på sperling. Rådgivningen er klokkeklar, og der er nu kun lidt over to måneder til at fange kvoten, så det haster.”
Trods alle gode intentioner, ser det ikke ud til at tilladelsen kommer så hurtigt som forventet. Der skal først være møde i udvalget sidst i denne uge.
Kilde: Fødevareministeriet og Danmarks Fiskeriforening
FiskerForum.com