Historien om Anna – er også historien om en fiskerfamilie og dets traditioner fra Thy, derude længst mod vest. Her har Anna Borg, der er uddannet modedesigner, nu vendt hendes karriere 180 grader på hovedet og har nu istedet valgt, at sælge frossen fisk under konceptet »Annas Fiskekasser«.
Anna Borg er uddannet modedesigner. Hun født og opvokset i Thy i Vestjylland, i en fiskerfamilie, der har arbejdet i fisk og ved fiskeriet i mere end 50 år
Da pigen fra Thy i sin tid flyttede til København, var hun bestemt ikke imponeret af den fisk, der var at finde i supermarkederne, og hun fik derfor hurtigt ideen til »Annas Fiskekasser«.
Bæredygtighed og ansvarlighed for verden har Anna Borg blandt andet med fra hendes uddannelse. Og så var konceptet til Anna Fiskekasser født. Skånsomt fanget fisk af høj kvalitet – lige til døren.
»Bæredygtighed og kvalitet er alfa omega for mig, og derfor selvfølgelig også konceptet for »Annas Fiskekasser«. Derfor er der kun skånsomt fanget fisk af den bedste kvalitet i kasserne og øko-æg i fiskefarsen«, siger Anna Borg med et smil til Foreningen for Skånsomt Kystfiskeri (FSK-PO), der har interviewet Anna Borg.
Anna Borg får næsten alt sin fisk fra Kystfiskerkompagniet i Korsør, der er en fiskeforarbejdnings- og engrosvirksomhed, der er ejet af kystfiskere, og som kun opkøber og sælger skånsomt fanget fisk.
Her kommer fiskefarsen også fra
Og netop fiskefarsen taler Anna Borg meget om. Den er nemlig som rigtig fiskefars skal være. Hvor man kan se løgene og torskesmagen er tydelig, som den skal være i en fiskefrikadelle.
Fiskefarsen leveres frossen. Det samme gør fisken.
Og det med de frosne fisk er ikke noget danskerne normalt forbinder med god kvalitet. Men det vil Anna Borg gerne rykke ved og noget tyder på, at hun er ved at lykkedes netop med dét. For hendes forretning vokser og Anna Borg arbejder i dag fuldtid smed at sælge fisk – frosne.
»Jeg får fisken meget kort tid efter den er kommet op af havet, og fryser den lynhurtigt ind enkeltvis. På den måde holder fisken både sin struktur og sin smag, og er efter min mening ligeså god som når den lige er fanget«, forklarer Anna Borg videre.
Hun fryser og pakker fisken i et industrikøkken i Viby Sjælland, hvorfra hun sender abonnementskasser ud til hele Danmark.
Du får også lige historien om Anna’s fiskefrikadelle-fars