Fiskerierhvervet er i krise. Nye nedskæringer på fiskekvoterne i Østersøen rammer hårdt, og fiskerne må i stigende grad se på alternative løsninger for overlevelse. Flere vælger selvpensionering eller ophugningsstøtte.
Den selvejende institution Havhøst har fået lidt over 1 mio. kroner til at undersøge, om og hvordan erhvervsmæssig tangdyrkning kan blive en god forretning.
Forskere har for nyligt slået fast, at ålegræs alene ikke kan redde os fra klimaforandringerne, når det handler om optagelse af CO2. Men det betyder ikke, at ålegræs ikke er yderst vigtigt for at sikre et sundt havmiljø i de danske fjorde og kystområder.
Et nyt internationalt studie, publiceret i Nature Geoscience, afslører, at verdens tangskove spiller en væsentlig rolle i den globale kulstoflagring i havet.
Der forslås en regenerativ tangdyrkning sideløbende med det traditionelle fiskeri, der i forvejen udfoldes fra adskillige havne i de danske farvande. De danske havne ser en nedgang i antallet af de traditionelle blå kuttere, og det medfører en trussel mod et historisk og lokaløkonomisk vigtigt erhverv.
Det skriver holdet bag Havhøst i deres nytårshilsen, på baggrund af et 2023, hvor havet for alvor kom på dagsordnen. Selvom det var på et bagtæppe af iltsvind og fiskedød, så mener Havhøst-holdet, at det har været positivt endeligt at kunne mærke opmærksomhed og at havet nu bliver anerkendt for den store rolle, det spiller i det samlede øko- og klimasystem. Håbet er derfor fra Havhøst’s side, at denne opmærksomhed bliver til handling og at 2024 bliver havets år i tangens tegn.
Ny ’Håndbog for havhøstere’ vil skubbe til udbredelsen af regenerativ havdyrkning af tang, blåmuslinger og østers – ikke bare til husbehov, men også i kommercielt øjemed. Håndbogen offentliggøres 18. august og er udarbejdet af organisationen Havhøst. For tiden er inde til et paradigmeskifte i ’det blå landbrug’, lyder det fra initiativtagerne, der håber, at bl.a. de mindre erhvervsfiskere kan skabe nye, bæredygtige indtjeningsveje i fremtiden.
I en ny undersøgelse, bestilt af EU-Kommissionen, fokuseres der på EU's mikroalge-sektor og tangproduktion.
Endnu et tangselskab har knækket nakken nu. Først var det selskabet Seaman i februar måned i år der gik konkurs. Deres speciale var tangchips og stifteren her, Hein Max Olesen, var også medstifter af Nordisk Tang. Dette selskab har efter oplysninger fra den adm. direktør Kristian Ottesen nu også smidt håndklædet endegyldigt i ringen.
Planen er at tang og skaldyr skal booste den klimavenlige fødevareproduktion. Det skal et nyt stort, internationalt projektsamarbejde over de næste fire år, sætte gang i indsatsen for de blå fødevarer, der kan rykke noget i den grønne omstilling.