Sverige arbejder på flere fronter med skarven. Samtidig med at Naturvårdsverket har udsendt en vejledning om oliering af æg, gennemførte jægere i Kalmar län i begyndelsen af september en fælles jagtdag i Kalmarsund.
Mellemskarven er beskyttet efter EU’s fuglebeskyttelsesdirektiv og bliver officielt betragtet som naturligt hjemmehørende i Danmark. Men en historisk-biologisk hypotese rejser spørgsmålet, om fuglen oprindeligt blev bragt fra Østasien til Europa med mennesker. Hvis det kan dokumenteres genetisk, kan det udfordre grundlaget for den nuværende skarvforvaltning – men forskningen giver endnu ikke et entydigt svar.
Et banebrydende mærkningsforsøg fra DTU Aqua afslører, at skarvens massive rovdrift på unge kystfisk i den vestlige Østersø efterlader få eller ingen fisk til andre rovdyr eller fiskere. Skarven æder i følge rapporten op mod 88 procent af unge torsk og skrubber i presset havmiljø. Forskere kalder det en potentiel dødelighedsflaskehals, som spænder ben for genopretningen af de kollapsede fiskebestande.
Fokus på fiskere og landbrug overser en afgørende faktor: et massivt pres fra sæler og skarver.
Foråret er kommet til Vestkysten, men for ham med æ bette båd betyder det endnu en dag med tomme garn, fulde rovdyr og en indtjening, der forsvinder i havet
Europa-Parlamentet bakker op om mere aktiv forvaltning af skarv og sæl – et skridt mod bedre balance i havets økosystem og bedre vilkår for fiskerne
Enighed i EU’s fiskeriudvalg baner nu vejen for en aktiv forvaltning af skarv og sæl – og giver nyt håb til et hårdt presset dansk kystfiskeri.
Den, i fiskernes øjne, store forslugne fugl - skarv eller ålekrage er i dag én af de mest udbredte og talrige fuglearter i Europas vandmiljøer.
Skarvbestanden er eksploderet siden EU indførte beskyttelsen. Det er ikke en holdning, men et faktum, som alle, der færdes ved fjorde, søer og kysten, kan se: store kolonier af sorte fugle i bladløse træer. FN vurderer, at bestanden er vokset fra ca. 50.000 i 1970’erne til over to millioner i dag.
DTU-forsker advarer: De stigende skarvbestande truer nogle af vores mest sårbare fiskearter – og nu skal et nyt EU-projekt finde balancen mellem fugl og fisk.
