Den, i fiskernes øjne, store forslugne fugl – skarv eller ålekrage er i dag én af de mest udbredte og talrige fuglearter i Europas vandmiljøer.
Bestanden er vokset markant siden 1980’erne, hvor der kun var få tusinde ynglepar. I dag vurderes bestanden af den europæiske underart P. c. sinensis til at ligge i størrelsesordenen 610.000–740.000 individer i Nord- og Centraleuropa, og globale estimater for arten spænder op til over 1,4–2,1 millioner individer bredt set, med en voksende trend i mange områder.
I danske farvande fouragerer skarven i varierende antal gennem året, fra omkring 15.000 om vinteren til op mod 250.000 fugle om efteråret. Hver fugl spiser i gennemsnit omkring 500 g fisk dagligt, hvilket samlet set svarer til et forbrug på omkring 16.000 tons fisk om året.
Allestedsnærværende og effektiv jæger
Skarven er en alsidig lynhurtig og effektiv jæger, som lever i mange forskellige vandmiljøer – fra små vandløb og søer til fjorde og åbent hav, og den kan dykke efter bytte i vanddybder fra få centimeter til omkring 50 meter. Fuglene spiser fisk af næsten alle arter og op til omkring 1,5 kg vægt, hvilket betyder, at både små og større fisk kan blive prædations-bytte.
I ferskvandsmiljøer er det veldokumenteret, at skarvens prædation kan have en negativ effekt på stationære fiskebestande, selv i tilsyneladende sunde og økologisk værdifulde levesteder. Flere studier peger på, at prædation på især unge fisk kan påvirke bestandene markant.
Ny fokus på kystfiskebestandene
I takt med, at mange kystnære fiskebestande synes at være under pres – med faldende fangsttal for arter som skrubbe og torsk – er der igen sat fokus på betydningen af »naturlig prædation« som en potentiel medvirkende årsag.
DTU Aqua har derfor gennemført pilotstudier med mærkning af fisk for at kvantificere skarvens prædation nærmere. Foreløbige resultater tyder på, at prædation kan spille en vigtig rolle i at reducere overlevelsen af unge fisk langs kysterne, og at dette kan påvirke hele fødekæder og fiskerimuligheder.
Konflikten mellem skarvbeskyttelse og fiskeriinteresser
Skarven er fredet i EU under fuglebeskyttelsesdirektivet, og beskyttelsesindsatser i de seneste årtier har været en væsentlig årsag til bestandens vækst. Men denne beskyttelse har samtidig skabt en voksende konflikt med fiskeri- og fiskeplejeinteresser, især i Danmark, Tyskland, Sverige og andre nabolande, hvor skarvens antal er steget markant.
Fiskere ser skarven som en direkte konkurrent, fordi fuglen spiser store mængder fisk – både i ferskvand og i kystnære farvande – og dermed kan mindske fangsterne af de fiskearter, erhvervet er afhængig af. Flere lande oplever, at skarvens prædation ikke blot sker i isolerede områder, men i vid udstrækning påvirker fiskebestande i områder, hvor fiskerne normalt arbejder.
Et emne med behov for videnskabelig og politisk dialog
Debatten om skarvens rolle og forvaltning rækker længere end Danmark alene. I Europa anslås bestanden af skarv at være vokset dramatisk fra nogle titusinder i 1970’erne til mellem 1,5 og op mod to millioner fugle i dag, afhængig af kilde og opgørelsesmetode.
Det store antal fugle har ført til politiske diskussioner om behovet for en fælleseuropæisk forvaltningsplan for at mindske konflikterne mellem naturbeskyttelse og økonomiske interesser i fiskeri og akvakultur. Samtidig understreger både forskere og erhvervsinteresser, at en bæredygtig løsning kun kan findes gennem solid videnskabelig dokumentation og dialog mellem myndigheder, fiskere og naturforvaltere.
Kritisk perspektiv fra fiskeriets side
For mange fiskere opleves skarven i dag som en stigende trussel mod især kystfiskeriet. Når bestanden fortsætter med at vokse uden målrettet regulering, kan det ifølge flere fiskerikendere betyde mindre fisk at fange, særlig af de arter, som allerede står under pres fra miljøforandringer, habitatændringer og fiskerirestriktioner.
Sammenkoblingen af etableret beskyttelse og voksende konflikter understreger, at skarven ikke blot er et biologisk fænomen, men også en politisk og erhvervsmæssig udfordring, som kræver både solidarisk forvaltning og reel dialog mellem forskere, beslutningstagere og fiskeriinteresser.
Seniorforsker Niels Jepsen ved DTU Aqua, har gennem flere år arbejdet med forståelsen af skarvens indvirkning på fiskebestandene i Danmark.
Ifølge Jepsen kan den store bestand af skarver føre til så intens prædation på især unge fisk, at det i praksis gør det vanskeligt at opretholde et sundt kystfiskeri, medmindre skarvens tal reduceres betydeligt – både nationalt og på EU-plan.
Undersøgelser fra blandt andet Lillebælt viser, at mange mærkede torsk og skrubber finder vej til skarvkolonier, hvilket peger på betydelig prædations-effekt, og forskeren advarer om, at traditionelle forbedringer af miljøforholdene alene ikke vil være tilstrækkelige til at sikre fiskebestandene, hvis skarven ikke forvaltes anderledes.
Læs indlægget »Skarv og Fiskeri – en kort oversigt« i FiskerForum.dk af Niels Jepsen, seniorforsker ved DTU Aqua og ph.d. i fiskeri- og økologisk forskning, Sektion for Ferskvandsfiskeriøkologi, Nationalt Institut for Akvatiske Ressourcer.
- Se videoen fra Fiffaumont Lake du Der (Marne) – Video
- Link til »Den Europiske skarvproblematik« (facebook)
- Link til »Regulering af sæler og skarver i danmark« (facebook)
- Se Videoen af Protectfish.eu »Skarv af seniorforsker ved DTU Aqua Niels Jepsen«
Se lystfiskernes youtube video »Skarv – regulering, hvorfor og hvordan« ca. 10 minutters varrighed
