DTU-forsker advarer: De stigende skarvbestande truer nogle af vores mest sårbare fiskearter – og nu skal et nyt EU-projekt finde balancen mellem fugl og fisk.
De fleste har set den sorte fugl sidde med udbredte vinger på pælene langs kysten eller ved åmundingerne. Men bag det fredelige syn gemmer sig et voksende problem for både lyst- og erhvervsfiskere. Skarven har nemlig udviklet sig til et effektivt rovdyr, der i stigende grad tømmer vandløb og fjorde for fisk – også de arter, som Danmark ifølge EU er forpligtet til at beskytte.
Seniorforsker ved DTU Aqua, Niels Jepsen, slår nu fast, at situationen er alvorlig:
»Som det er lige nu, så er det skarven, der er det store problem. Det er skarven, der spiser de fisk, vi studerer,«siger han og tilføjer, at vi i praksis kan glemme alt om et godt kystfiskeri, så længe bestanden af skarver får lov til at vokse.
Skarven flyttede ind i åerne
Skarven blev fredet i EU i 1980, og siden er bestanden eksploderet. I Danmark er antallet i dag omkring 30.000 par fordelt på 80-90 kolonier, mens den samlede europæiske bestand er på over en million fugle.
Det var dog først efter den kolde vinter i 2009/2010, at problemerne for alvor tog fart. Da isen lagde sig langs kysterne, rykkede fuglene ind i åerne – og dér blev de. Siden da har forskerne observeret markante fald i fisk som stalling, snæbel og laks – arter, der i forvejen kæmper for overlevelse og står på EU’s liste over truede ferskvandsfisk.
”Vi har gjort en enorm indsats for at genskabe vandløb og gydepladser. Alligevel ser vi nu markante tilbagegange i stort set alle vandløbsfisk. Stallingen er direkte truet,” siger Niels Jepsen.
En voksen skarv spiser 300-600 gram fisk dagligt, og med tusindvis af fugle i de danske kolonier er rovtrykket massivt. En undersøgelse i Kongeåen viste, at selv få skarver på et lille område kunne udrydde en hel årgang af fisk på få dage.
Forsøg på at dæmpe skaden
Myndigheder og lokale foreninger har i årevis forsøgt at begrænse skaderne med ægoliering, bortskræmning, gaskanoner og reguleringsjagt, men resultaterne har været begrænsede
»Vi er ikke ude efter skarven som art,« understreger Jepsen. »Men vi må rette op på den skæve balance, når én art bliver så dominerende, at den truer andre arter – og dermed hele økosystemet.«
Nyt EU-projekt skal finde balancen
Derfor leder DTU Aqua nu EU-projektet »ProtectFish«, et fireårigt samarbejde mellem otte europæiske lande: Danmark, Sverige, Tyskland, Østrig, Polen, Belgien, Tjekkiet og Italien. Projektet skal undersøge, hvordan man bedst beskytter fiskearter mod rovdyr som skarv – og samtidig sikrer, at begge arter kan trives.
I Danmark sker der feltforsøg langs blandt andet Storå, Gudenå, Vidåen og Grindsted Å, hvor forskerne følger, hvad der sker, når man målrettet regulerer antallet af fugle. Målet er at finde et niveau, hvor skarv og fisk kan eksistere side om side – uden at den ene udraderer den anden.
Tid til at gentænke »naturens balance«
Ifølge Niels Jepsen giver det ikke længere mening at tale om en »naturlig balance«:
»Naturen i dag er ikke i balance. Vi har ændret så meget, at nogle arter er blevet truede, mens andre er blevet alt for mange. Skarven har for længst opnået sin ’gunstige bevaringsstatus’. Den er ikke truet længere – men det er fiskene.«
Han peger på, at vi ofte glemmer, at fisk også er en del af biodiversiteten:
»Fisk er ikke bare mad. De er lige så vigtige arter som fugle og pattedyr. Når fiskene forsvinder, mister vi noget af selve grundlaget for et sundt vandmiljø.«
Fuglen der spiser fremtiden
Skarven er blevet et symbol på en natur, der er kommet ud af balance – og hvor velmente fredninger risikerer at slå skævt ud. For kystfiskere, der i forvejen kæmper med kvoter, klima og miljøkrav, er skarven endnu en trussel, som sjældent nævnes i de store miljøplaner.
ProtectFish-projektet giver håb om, at forskningen kan vise vejen til en mere realistisk forvaltning – hvor hensynet til naturen ikke kun gælder fuglene, men også de fisk, som både lyst- og erhvervsfiskere lever af.Skarven tager for sig – og det går hårdt ud over fiskene
DTU-forsker advarer: De stigende skarvbestande truer nogle af vores mest sårbare fiskearter – og nu skal et nyt EU-projekt finde balancen mellem fugl og fisk.
De fleste har set den sorte fugl sidde med udbredte vinger på pælene langs kysten eller ved åmundingerne. Men bag det fredelige syn gemmer sig et voksende problem for både lyst- og erhvervsfiskere. Skarven har nemlig udviklet sig til et effektivt rovdyr, der i stigende grad tømmer vandløb og fjorde for fisk – også de arter, som Danmark ifølge EU er forpligtet til at beskytte.
Seniorforsker ved DTU Aqua, Niels Jepsen, slår nu fast, at situationen er alvorlig:
»Som det er lige nu, så er det skarven, der er det store problem. Det er skarven, der spiser de fisk, vi studerer,« siger han og tilføjer, at vi i praksis kan glemme alt om et godt kystfiskeri, så længe bestanden af skarver får lov til at vokse.
Skarven flyttede ind i åerne
Skarven blev fredet i EU i 1980, og siden er bestanden eksploderet. I Danmark er antallet i dag omkring 30.000 par fordelt på 80-90 kolonier, mens den samlede europæiske bestand er på over en million fugle.
Det var dog først efter den kolde vinter i 2009/2010, at problemerne for alvor tog fart. Da isen lagde sig langs kysterne, rykkede fuglene ind i åerne – og dér blev de. Siden da har forskerne observeret markante fald i fisk som stalling, snæbel og laks – arter, der i forvejen kæmper for overlevelse og står på EU’s liste over truede ferskvandsfisk.
»Vi har gjort en enorm indsats for at genskabe vandløb og gydepladser. Alligevel ser vi nu markante tilbagegange i stort set alle vandløbsfisk. Stallingen er direkte truet,« siger Niels Jepsen.
En voksen skarv spiser 300-600 gram fisk dagligt, og med tusindvis af fugle i de danske kolonier er rovtrykket massivt. En undersøgelse i Kongeåen viste, at selv få skarver på et lille område kunne udrydde en hel årgang af fisk på få dage.
Forsøg på at dæmpe skaden
Myndigheder og lokale foreninger har i årevis forsøgt at begrænse skaderne med ægoliering, bortskræmning, gaskanoner og reguleringsjagt, men resultaterne har været begrænsede.
»Vi er ikke ude efter skarven som art,« understreger Jepsen. »Men vi må rette op på den skæve balance, når én art bliver så dominerende, at den truer andre arter – og dermed hele økosystemet.«
Nyt EU-projekt skal finde balancen
Derfor leder DTU Aqua nu EU-projektet »ProtectFish«, et fireårigt samarbejde mellem otte europæiske lande: Danmark, Sverige, Tyskland, Østrig, Polen, Belgien, Tjekkiet og Italien. Projektet skal undersøge, hvordan man bedst beskytter fiskearter mod rovdyr som skarv – og samtidig sikrer, at begge arter kan trives.
I Danmark sker der feltforsøg langs blandt andet Storå, Gudenå, Vidåen og Grindsted Å, hvor forskerne følger, hvad der sker, når man målrettet regulerer antallet af fugle. Målet er at finde et niveau, hvor skarv og fisk kan eksistere side om side – uden at den ene udraderer den anden.
Tid til at gentænke »naturens balance«
Ifølge Niels Jepsen giver det ikke længere mening at tale om en »naturlig balance«:
»Naturen i dag er ikke i balance. Vi har ændret så meget, at nogle arter er blevet truede, mens andre er blevet alt for mange. Skarven har for længst opnået sin ’gunstige bevaringsstatus’. Den er ikke truet længere – men det er fiskene.«
Han peger på, at vi ofte glemmer, at fisk også er en del af biodiversiteten:
»Fisk er ikke bare mad. De er lige så vigtige arter som fugle og pattedyr. Når fiskene forsvinder, mister vi noget af selve grundlaget for et sundt vandmiljø.«
Fuglen der spiser fremtiden
Skarven er blevet et symbol på en natur, der er kommet ud af balance – og hvor velmente fredninger risikerer at slå skævt ud. For kystfiskere, der i forvejen kæmper med kvoter, klima og miljøkrav, er skarven endnu en trussel, som sjældent nævnes i de store miljøplaner.
»ProtectFish-projektet« giver håb om, at forskningen kan vise vejen til en mere realistisk forvaltning – hvor hensynet til naturen ikke kun gælder fuglene, men også de fisk, som både lyst- og erhvervsfiskere lever af.
Du kan læse et udvidet interview med Seniorforsker Niels Jepsen fra DTU Aqua her på FiskerForum.dk »Skarv og fiskeri – en kort oversigt«
Se ligeledes youtube vidoen – Skarv regulering, hvorfor og hvordanSkarv
